Event på Statens Museum for Kunst
Rettighedsbussen havde sit sidste stop på Statens Museum for Kunst, som afrunding på rettihedsugen. Her deltog de tre børnepædagoger samt 18 børn og mødre fra Kvindehjemmet sammen med andre krisecentre fra Region Hovedstaden.
En pige på ni år valgte til eventet at tegne rettighed nummer fire: At snakke om dine oplevelser med vold. Hun fortalte:
– Den der rettighed – at man har ret til at snakke om sine oplevelser, både de gode og de dårlige – den kan jeg godt li´. Før tænkte jeg, at det er ikke godt at snakke med andre om ens problemer, fordi måske kommer man til at sige noget, som man ikke må sige, og så bliver ens mor eller far eller andre voksne måske sure på en.
Vi oplevede på dagen, at nogle børn og deres mødre valgte at tegne forskellige rettigheder. For nogle mødre var det en overraskelse at høre om, hvilken rettighed der var den vigtigste for deres barn. For andre familier faldt valget på den samme rettighed for både barn og mor.
En mor og hendes to piger på otte og ti år valgte alle den samme rettighed: ”At blive beskyttet mod vold”. Det blev en meget stærk oplevelse og gav anledning til en snak om betydningen af at være kommet til et sikkert og trygt sted. Det blev en anledning for pigerne til at opdage, at deres mor faktisk ville beskytte dem, da hun valgte at tage dem med på krisecenter.
Arbejdet op til lanceringen
Hvis vi spoler tilbage, startede arbejdet med rettighedsplakaten i LOKKs børnegruppe tilbage i 2014 . Børnegruppen arbejder kontinuerligt med at skabe og fastholde, at der på landets krisecentre er fokus på børnenes perspektiv. Der har siden midten af 1990’erne eksisteret en rettighedsplakat, og det var den, der blev kigget på med nye øjne. Den blev omformuleret, revideret og finpudset, så den giver et nutidigt bud på de vigtigste rettigheder for børn, der har oplevet vold i familien og bor på krisecenter.
Børnetræet har været repræsenteret gennem hele forløbet både i LOKKs børnegruppe samt i planlægningsgruppen for den regionale lancering. Derfor har vi også før eventet haft tankerne rettet mod at arbejde med rettighederne og brugt tiden op til eventet på at skabe rammer, hvor børnenes stemmer kunne komme til udtryk.
En hjælp til at sætte snakke i gang
En aften i Børnetræet havde vi inviteret større børn og unge på Kvindehjemmet sammen med børn og unge, som var tidligere beboere, til en snak om rettighedsplakaten. Det blev en aften, hvor der blev delt mange forskellige perspektiver på børns rettigheder og deres betydning for børn, mens de bor på krisecenter og efter.
En ung pige, som havde været en del af Børnetræet gennem længere tid, fik udtrykt nogle tanker om rettigheden ”At blive beskyttet mod volden”, og hvordan hun havde brugt det at gemme sig i musikken, som en beskyttelse. Disse tanker vakte genklang hos en anden pige, som var med i Børnetræet for første gang:
– Det kender jeg også godt, blev hendes første erfaring med at sætte ord på tankerne om at have oplevet vold. Det er eksempler på, hvordan snakke med udgangspunkt i rettigheder kan åbne op for børns egne oplevelser med vold.
En fortsat opmærksomhed i arbejdet
Efter lanceringen har vi i Børnetræet forsøgt at integrere rettighederne og deres betydning i vores tænkning og opmærksomhed. Vi bringer det ind i mange af vores daglige snakke med børnene, med familierne og med grupper af børn.
På et hjemmebesøg hos en familie med mor og to børn ser vi rettighedsplakaten sat i ramme på væggen i børneværelset. Familien fortæller, at plakaten hjælper dem med at huske tilbage på samarbejdet med Børnetræet og herigennem hente hjælp til, hvordan de kan håndtere de svære situationer, de ind imellem stadig møder.