Velbesøgt fagkonference: Hjælp til voldsudsatte kvinder skal styrkes

Fredag den 24. september: Fællessalen på Christiansborg var fyldt fra morgenstunden, da Kvindehjemmet i samarbejde med Danner, åbnede fagkonferencen ”Kvinders traumer efter partnervold”.

Dagens vært var Socialdemokratiets socialordfører Camilla Fabricius, der slog fast, at vold mod kvinder ikke er et individansvar, men et problem, der kalder på samfundsstrukturelle ændringer.

Med afsæt i ph.d Sarah Dokkedahls treårige forskningsprojekt om kvinder på kvindekrisecentre og voldens følgevirkninger var formålet med fagkonferencen at komme nærmere en løsning på, hvordan hjælpen til voldsudsatte kvinder med symptomer på PTSD eller Kompleks PTSD kan styrkes hele vejen rundt. (Se faktaboks nederst i artiklen for uddybning af diagnoserne PTSD og Kompleks PTSD)

Blandt de 150 deltagere var en bred vifte af fagpersoner, der beskæftiger sig med emnet herunder krisecentermedarbejdere, kommunale sagsbehandlere og myndighedschefer, ansatte fra politiets nyoprettede specialiserede teams samt blandt andet psykologer, interesseorganisationer og privatpersoner.

Skadeligheden af psykisk vold er nu dokumenteret

At partnervold mod kvinder og voldens effekter er skadelige for både kvinden selv og hendes børn er gammelkendt viden fra mange års praksis og erfaring på krisecenterområdet.

Med Sarah Dokkedahls Ph.d-projekt, der blev afsluttet i juni, får denne viden nu opbakning af helt nye tal, der overrasker selv erfarne aktører på området.

Syv ud af 10 kvinder, der flytter på krisecenter, har nemlig symptomer på PTSD eller Kompleks PTSD. Undervejs i et krisecenterophold falder symptomerne, men for 30 % af kvinderne opleves symptomerne stadig, når de flytter ud igen. Samtidig fortsætter volden for en stor del af kvindernes vedkommende både under og efter krisecenteropholdet.

Én af de konklusioner som Sarah Dokkedahl ud fra sin forskning har draget er, at sammenhængen mellem PTSD-symptomer og psykisk vold er den mest signifikante, hvorfor psykisk vold kan betragtes som den mest skadelige voldsform.

Som nogle eksempler på den psykiske vold som de 150 kvinder, der deltog i forskningsprojektet, har beskrevet er blandt andet trusler på livet (58,6%) og trusler om, at partneren ville begå selvmord (42,9%).

Lige præcis disse eksempler kunne Jeannie Lund Kolberg spejle sig i. Hun er én af de 150 kvinder, der deltog i projektet og var inviteret med til fagkonferencen for at fortælle sin personlige historie om at have levet i et psykisk voldeligt parforhold og i dag flere år efter stadig lever med alvorlige PTSD-symptomer, der blandt andet har tvunget hende til at skifte karrierevej.

-Volden skete der, hvor jeg skulle havet følt mig tryg, men i stedet blev mit hjem en krigszone. Jeg skulle altid redegøre for, hvor jeg var og, hvis jeg for eksempel havde glemt at støve en enkelt hylde af, kunne det gå helt galt, siger Jeannie Lund Kolberg.

-I dag lider jeg af søvnbesvær og mareridt, jeg er i konstant alarmberedskab, og jeg har svært ved nye kærlighedsrelationer. Jeg har et dejligt liv og har accepteret de langvarige følgevirkninger som volden har givet mig, men jeg har stadig en sorg over den Jeannie som jeg har mistet, siger hun.

Behov for veldefineret efterværn

Til at følge op på Sarah Dokkedahls resultater, havde seks paneldeltagere sagt ja til belyse, hvordan de fra deres perspektiv mener, at kvinder med erfaringer som Jeannie Lund Kolbergs, kan få den rette støtte og hjælp til at få bearbejdet – og i nogle tilfælde behandlet – de traumereaktioner, som eksempelvis PTSD-symptomer, som volden har påført dem.

Til at lægge ud i panelet var Nikolaj Nielsen, der er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, inviteret til at tale om gruppen af voldsudsatte kvinder ud fra et menneskeretsligt perspektiv. I sager om psykisk vold er det ofte svært at løfte bevisbyrden og dermed svært at sikre den voldsudsatte kvinde følelsen af retssikkerhed.

Han understregede også, at staten for ham at se har en skærpet forpligtelse til at sikre, at volden ikke fortsætter efter et krisecentercenterophold.

Efterfølgende fik Katrine Nordbjærg, der er forstander på Kvindehjemmet ordet, og hun brugte blandt andet sin taletid til at uddybe behovet for et veldefineret efterværn, der bygger på, at alle aktører omkring kvinden og børnene anerkender voldens kompleksitet og har en grundlæggende viden om voldens dynamikker og følgevirkninger.

-De forskellige former for vold vikler sig ofte ind i hinanden og kommer til at sive ind i alle aspekter af kvindens liv både i forhold til egen identitet, børn, sociale relationer og arbejdsliv. Derfor er det vigtigt, at de mennesker kvinden møder efter et krisecenterophold, har en viden om de reaktioner og den mentale mistrivsel, der er en konsekvens af volden, så hun bliver mødt ud fra de rette forudsætninger og får skabt en ro omkring sig, hvilket er afgørende for, at hun kan komme videre, siger Katrine Nordbjærg.

Kommune: Vi mangler viden om vold

I forlængelse af hendes ønske om et efterværn, der sikrer kvinden ro og anerkendelse, fik Ann-Christin Rudy Sørensen, der er myndighedschef i socialafdelingen i Frederiksberg Kommune, ordet.

– Der mangler – og har i mange år manglet – politisk fokus på partnervold og en professionalisering i kommunerne med viden om vold, sagde hun og lagde dermed ikke skjul på, at man også fra kommunal side ser et stort og uopfyldt behov for et tættere samarbejde med krisecentrene.

Som en del af Servicelovens paragraf 109, som kvindekrisecentrene er forankret i, hører også, at kvinder, der har boet på krisecentre, har ret til koordinerende rådgivning, som er en helhedsorienteret og støttende funktion i kommunalt regi.

Det er dog ikke i alle af landets 98 kommuner, at den koordinerende rådgivning er etableret.

Ifølge Katrine Nordbjærg ligger der også en udfordring i, at det ifølge nuværende lovgivning er kvindens egen kommune, der skal tilbyde hende denne hjælp og støtte, mens virkeligheden er, at kvinden ikke altid kan flytte tilbage på grund af særlige sikkerhedsrisici.

For Ann-Christin Rudy Sørensen var deltagelsen i fagkonferencen en velkommen mulighed for at række ud til de aktører, der har den specialerede voldsfaglighed og indgå i en dialog om, hvordan den faglighed kan spredes ud til kommunale sagsbehandlere.

Traumebehandling kræver ro – derfor skal volden stoppes

Et andet interessant fund i Sarah Dokkedahls forskning er, at volden for en stor del af kvindernes vedkommende fortsatte både under (57%) og efter deres krisecenterophold (38%).

For de fleste af kvinderne gjaldt det psykisk vold, mens én ud af fire havde oplevet stalking og/eller økonomisk vold.

At volden ofte fortsætter var, om ikke ny, så i hvert fald foruroligende viden. Ikke mindst fordi det set ud fra et klinisk perspektiv ikke er virksomt at påbegynde behandling for PTSD og Kompleks PTSD, hvis ikke der er ro og stabilitet til stede.

– Specialiseret PTSD-behandling kræver rammer, hvor man har ro omkring sig. Hvis det ikke er muligt, har behandlingen ikke den tilsigtede effekt, sagde Ann Colleen Nielsen, der er specialpsykolog og udviklingschef i Psykiatrisk Center Ballerup, der varetager regionsfunktionen for PTSD.

Dette understreger Katrine Nordbjærgs pointe om behovet for et veldefineret efterværn, der kan støtte kvinden i tiden efter endt krisecenterophold, hvor 30 procent af den kvinder, der havde symptomer på PTSD eller Kompleks PTSD ved indflytning, stadig har det efterfølgende.

I panelet sad foruden Lisbeth Jessen, der er direktør i Danner samt Marie Høgh Thøgersen, der er rehabiliteringschef i DIGNITY (Dansk Institut mod Tortur).

Én af hendes pointer var, at det faktisk er muligt at blive helbredt for PTSD, såfremt man kommer i den rette behandling.

Derudover havde hun et stort fokus på vigtigheden af, at der også er opmærksomhed på støtte og hjælp til børnene til de kvinder, der har symptomer. Et forskningsprojekt som DIGNITY har været med til at gennemføre viser, at børn af kvinder, der har haft PTSD-symptomer under graviditeten, i højere grad har forhøjet kortisolniveau (stresshormon) end børn af kvinder, der ikke har haft PTSD-symptomer under graviditeten.

Et for højt niveau over længere tid kan betyde, at man risikerer at ende i f.eks. en stress- eller angsttilstand, fordi kroppen er unødigt vagtsom og i konstant alarmberedskab.

Som afrunding på konferencen sluttede socialordfører Camilla Fabricius af med at vende tilbage til behovet for samfundsstrukturelle ændringer for at stoppe vold mod kvinder.

Her nævnte hun blandt andet udarbejdelsen af en national voldshandlingsplan som et greb ind i dette – et greb som hun også understregede, at hun vil tage med videre til sit bagland i regeringen.