Jelena sidder overfor mig med sine klare grønne øjne og et stålsat blik.

– Jeg har lært at blive til mig selv og sige ’Nej’. Jeg vil gerne være i fred. Og jeg går videre i mit liv.

Sådan svarer Jelena, når jeg spørger, hvor hun er i dag. Men sådan har det ikke altid været. I næsten 40 år boede Jelena sammen med Marko. Charmerende og insisterende Marko, som fik hende til at forlade familie og venner og rejse til et ukendt land.

En insisterende charmør

Da Jelena møder Marko er hun i starten af tyverne og bor med sine forældre i en mindre by i Serbien. En dag, da hun er ovre hos sin veninde og drikke kaffe, dukker en fyr ved navn Marko op. Han bor i Danmark, men er på besøg i sin hjemby.

Marko virker meget interesseret i Jelena fra første øjekast. Han vil følge hende hjem, og venter næste dag på hende, når hun skal på arbejde. Jelena er smigret, men synes samtidig også, at han presser for meget på.

Inden for to uger erklærer Marko, at han gerne vil giftes med hende. Jelena spørger sine forældre, som efter lidt overvejelse siger, at det er op til hende selv. Veninden synes, det er en god ide. Kort efter sidder Jelena i et fly på vej til Danmark.

– Det gik alt for stærkt, siger hun i dag, når hun tænker tilbage.

Efter en uge i Danmark er Marko pludselig væk. Jelena ved ikke, hvor han er, eller hvad hun skal gøre. Da han dukker op igen, fortæller han, at han ville teste hende. Han ville se, om hun ville være utro, mens han var væk. Jelena er forvirret over Markos adfærd og ringer grædende hjem til sine forældre. Hun er i tvivl, om det var den rigtige beslutning at flytte til Danmark med ham.

”Det skal nok blive bedre”

Jelena beslutter sig dog for at blive i Danmark. Hun kommer hurtigt i arbejde, og efter lidt tid bliver hun gravid. I samme periode begynder Marko at drikke, og når han er fuld, siger han hånende og ydmygende ting til hende.

– Jeg tænkte, han nok skulle komme til sig selv, når barnet kom, husker Jelena tilbage.

Jelena føder datteren Katarina. Kort efter er hun tilbage på arbejdet for at forsørge familien. Marko, som er uden arbejde, kan ikke passe datteren derhjemme, da han er fuld det meste af tiden. Jelena knokler derfor ekstra hårdt på jobbet, så der er penge til at få Katarina passet ude.

Årene går, og Jelena vænner sig efterhånden til Markos svingende humør og de slag og hårde ord, som løbende falder. En dag, da Katarina er otte år, bliver det dog særligt voldsomt. Marko brækker Jelenas finger og næse. Hele hendes ene side af kroppen er blå af slag. Politiet kommer, og tager Jelena med på et krisecenter.

På krisecentret er de søde, men Jelena kan ikke holde ud at være der. Hun er bange for, at Marko vil slå hende eller datteren ihjel. Og så savner hun sin familie i Serbien. Efter en uge vælger Jelena derfor at checke sig selv og sin datter ind i Kastrup lufthavn.

Lover at volden stopper

I Serbien finder Jelena et arbejde og forsøger at starte en ny hverdag op for hende selv og Katarina. En dag får hun besked om, at Marko er i byen. Han er rejst dertil, for at overbevise hende om at komme med tilbage til Danmark.

Jelena er splittet. Hun savner Danmark og kan se at Katarina, som er vant til den danske kultur og pædagogik, ikke trives i den lokale skole. Jelena beslutter sig for at dele det hele med sin far. Om Marko, drikkeriet, volden og tvivlen.

– Det var meget svært. Min far var en stærk mand, og alle respekterede han, fortæller Jelena.

Faren indkalder til familiemøde med Marko og hans familie. Da de mødes, lægger Jelena kortene på bordet.

– Jeg fortalte alt. Og så undskyldte Marko og sagde, at han aldrig ville røre mig igen, fortæller hun.

Arbejdet bliver et frirum

Overbevist om Markos forsikring, flytter Jelena og Katarina tilbage til Danmark, og Jelena får hurtigt et nyt arbejde. I de første par måneder er Marko sød. Så begynder det hele igen.

– Nogle gange havde jeg ikke sovet hele natten, fordi jeg var bange for, at han skulle gøre et eller andet. Jeg gik på arbejdet træt. Jeg kom hjem træt, husker Jelena.

Fordi Jelena ofte er træt og udmattet på arbejdet, vælger hun at fortælle sin nye arbejdsgiver Sten om det, der foregår derhjemme. Sten er lyttende og forstående, og han hjælper blandt andet Jelena med at søge dansk statsborgerskab, så hun er bedre stillet ved en eventuel skilsmisse.

For Jelena bliver arbejdet et frirum væk fra volden. Marko opdager dog hurtigt, hvor glad Jelena er for sit arbejde og anklager hende for at være en luder og utro med sin chef.

– Jeg havde slet ikke lyst til at gå hjem mere, husker hun tilbage og fortsætter:

– Jeg var hele tiden bange, når jeg kom hjem fra arbejdet. Jeg tænkte ’Hvad skal der ske i dag?’ Hvad finder han på?’ Jeg var i stress. I panik.

Ikke tradition for at forlade sin mand

I de næste mange år følger en tid med skiftende gode og dårlige perioder. Jelena bider tænderne sammen og tropper pligtopfyldende op på arbejdet hver dag.

Når datteren Katarina i dag spørger sin mor, hvorfor hun kunne leve med en voldelig mand i alle de år, svarer Jelena:

– Jeg var fra gamle dage, hvor man tænkte, at man ikke skal skifte mænd, som vi skifter tøj. Det skal bare holdes. Og jeg havde set min mor, som også havde haft problemer i sit ægteskab, men hun var stadigvæk sammen med min far, gengiver hun og fortsætter:

– Og jeg følte også, at jeg elskede ham. Det er det, der var så svært. Og jeg tænkte altid ’Han er faren til min datter, så jeg skal holde ud.’

En dag bliver volden dog for meget for Jelena, og en tanke sniger sig ind på hende: Hvis hun fortsætter sådan her, risikerer hun at falde helt fra den og måske endda blive indlagt på en psykiatrisk afdeling. Og så har Katarina slet ikke nogen mor.

– Jeg havde det så dårligt, fortæller hun.

Jelena beslutter sig derfor for at opsøge et krisecenter igen. Denne gang flytter hun ind på Kvindehjemmet.

Et nyt kapitel fremad

I dag er Jelena glad for, at hun tog den beslutning.

– Jeg har lært så mange ting. Jeg har lært at sige nej i stedet for hele tiden ja, ja, ja. Og jeg lærer at blive stærkere, og at jeg godt kan klare mig selv… Jeg bliver mig selv nu. Og jeg tænker meget mere på mig selv. Nu er jeg ved at blive en fri kvinde.

Jelena glæder sig til at flytte ud i sin nye lejlighed og fortsætte det nye kapitel af livet med plads til at prioritere sig selv, sit elskede arbejde og rejser med Katarina. Datteren bakker hende op i dette. Som hun ofte siger til sin mor:

– Du skal bare frem mor, gengiver Jelena og smiler.

Af hensyn til de involverede samt af sikkerhedsmæssige årsager er alle navne i historien opdigtede. Kvindehjemmet er bekendt med ’Jelenas’ identitet.