• Få hjælp

    Vi kan hjælpe dig, hvis du er udsat for vold.

    Voldsudsat ung kvinde på krisecenter retter på sit tørklæde mens hun smiler

Det første skridt starter med en snak

Kvindehjemmet er et krisecenter for kvinder og børn, der har været udsat for vold. Du kan kontakte os – døgnet rundt. Vi lytter til dig. Sammen kan vi finde ud af, om et krisecenterophold er en god mulighed for dig og dine eventuelle børn. Vi kan give dig råd og vejledning om, hvad du kan gøre. Vi kan også se, hvor der er ledige pladser i resten af landet. Har du brug for en tolk, kan vi bestille det.

På siden her kan du læse mere om at bo på krisecenter og se billeder af Kvindehjemmet.

 

”Da jeg kom, tænkte jeg ’Det er bare godt det her’. Jeg følte mig helt fredet.”

Kvinde, 27 år

Et midlertidigt hjem midt i København

Et krisecenter er et midlertidigt hjem. Her får du ro og støtte til at arbejde med at sige fra overfor vold. På Kvindehjemmet har du mulighed for at tale med socialrådgivere, pædagoger og en psykolog om de udfordringer, som ofte følger med at have været udsat for vold. Har du børn, har vi et særligt tilbud til dem, som vi kalder Børnetræet.

På Kvindehjemmet bor der op til 36 kvinder og cirka 30 børn. Alle beboere er fordelt på fem etager. Hver etage har sit eget liv med flere stuer og fælles køkken. Du har dit eget værelse med to rum og bad/toilet. Der er personale på Kvindehjemmet døgnet rundt.

Kvindehjemmet er også for børn

Har du børn, er værelserne indrettet, så I kan bo sammen som familie. Vi har også legerum og en legeplads. I Børnetræet kan børn dele deres tanker og bekymringer med pædagoger, som er vant til at tale om vold med børn. I Børnetræet kan I også samarbejde om at opretholde en almindelig hverdag med skole eller anden institution.

 

”Børn, som har levet med vold, går ofte rundt med mange bekymringer. I Børnetræet kan vi tale om det i et sprog, der passer til børneører.”

Pædagog i Børnetræet

Pakkeliste

Det er ikke altid, man kan nå at pakke, inden man flytter på krisecenter. Hvis du har mulighed for at forberede dig, har vi samlet en liste med ting, som er gode at tage med til dig selv og dine eventuelle børn:

  • Tøj
  • MitID, sygesikringskort, kørekort, pas
  • Dankort og kontanter (hvis du har nogle)
  • Nøgler til dit hjem og bil
  • Mobiltelefon og oplader
  • Medicin
  • Alle officielle papirer som dåbsattest, vielsesattest, immigrationspapirer, uddannelsesbevis mm.
  • Lidt legetøj til børnene
  • Fotografier eller andre ting, der betyder noget særligt for dig.

Hvor lang tid kan jeg bo på Kvindehjemmet?

This post is also available in: English

Ring til osForlad side

Ring til os
døgnet rundt

telefon 35 81 98 45

Luk

Få vores nyheder
i din mailbakke

Følg med i vores arbejde, og hold dig opdateret indenfor krisecenterområdet. Du modtager nyheder en til to gange om måneden.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Luk