”Jeg havde en følelse af, at han fulgte mig rundt i lejligheden”

En dag gør Sofie det klart for Martin: Hun vil ikke være sammen med ham mere. Alligevel ender de med at bo i Sofies lejlighed i næsten et år. For Martin vil ikke acceptere bruddet og flytte. I stedet finder han på nye skemaer og regler, der skal sikre, at Sofie ikke har den tætteste kontakt til deres fælles datter. Og han følger hendes bevægelser skridt for skridt.

– Jeg slog op for fanden. Så kom dog videre!

Sådan kan Sofie godt have det i dag, når hun tænker tilbage på det sidste år med ekskæresten Martin. For da Sofie første gang siger, at de skal gå fra hinanden, vil Martin ikke acceptere det. I stedet bliver han boede i hendes lejlighed og opfinder regler og systemer for at sikre, at han hele tiden er tæt på deres fælles datter Olivia.

En stormfuld forelskelse

Da Sofie og Martin møder hinanden for første gang, er Sofie solgt:

– Det slog benene fuldstændig væk under mig. Jeg tror aldrig, jeg har været så forelsket i nogen, som jeg var i ham, husker Sofie.

Martin er sød, charmerende og lidt genert. De bliver hurtigt kærester.

Et par år inde i forholdet bliver Sofie og Martin forældre til Olivia. Graviditeten er kompliceret, og i tiden efter fødslen er Olivia til mange tjek. I denne periode trækker Martin sig mere og mere. Han sover længe, kommer sent hjem og drikker ofte. Som nybagt mor føler Sofie sig meget alene.

– Han var enormt meget væk hele tiden … Han kom og gik som det passede ham, fortæller hun.

Konflikterne eskalerer

Martin begynder at irettesætte Sofies ældste datter Anna, som hun har fra et tidligere forhold. Han kritiserer også Sofie for ikke at opdrage hende ordentligt. Han drikker mere og mere og bliver sommetider væk hele natten. En dag bliver han fyret fra sit job.

– Alt var fuldstændig kaotisk omkring ham, husker Sofie tilbage.

Sofie kan mærke, at Anna trækker sig, når hun er hjemme hos Martin og Sofie. En dag fortæller Annas far, at datteren er bekymret for Sofie. Det rykker noget i hende:

– Hvis min datter er bekymret for mig, så skal jeg gøre noget. Det skal hun simpelthen ikke bruge sit unge hoved på at beskæftige sig med, kan Sofie huske, at hun tænkte.

Sofie taler alvorligt med Martin. Hun siger, at de ikke skal være kærester mere.

– Hans respons var, at vi ikke kunne flytte fra hinanden. Det var ikke en mulighed. Han mente, at det var synd for Olivia, husker Sofie.

I stedet lover Martin at få professionel hjælp.

Kampen om at være ”den bedste forælder”

I den efterfølgende tid meddeler Sofie løbende, at hun ikke synes, de skal være kærester. Hun husker, at hun flere gange forsikrer Martin om, at han selvfølgelig skal fortsætte med at se deres fælles datter, hvis de går fra hinanden.

 

“Hvis min datter er bekymret for mig, så skal jeg gøre noget. Det skal hun simpelthen ikke bruge sit unge hoved på at beskæftige sig med.”

Sofie

Men Martin vil ikke flytte ud af hendes lejlighed. I stedet bliver han mere og mere optaget af at knytte en stærk og tæt relation til Olivia. Pludselig er hverdagen fyldt med kampe om, hvem der skal give hende tøj på, børste hendes tænder og læse godtnathistorie.

– Fokus på Olivia tog fuldstændigt over, fortæller Sofie og fortsætter:

– Jeg kunne ikke give hende tøj på, uden at han også skulle give hende tøj på. Og hvis jeg skulle hjælpe hende op af badet, så skulle han også … Jeg havde en følelse af, at han fulgte mig rundt i lejligheden.

Martin laver skemaer over, hvornår de hver især skal hente Olivia fra børnehave. Det er meget vigtigt for Martin, at alle afleveringer og afhentninger er helt ligeligt fordelt, og Sofie må for eksempel ikke aflevere og hente samme dag. Hvis hun er forhindret, må hun lave om i sine planer.

– Han var fuldstændig ubøjelig omkring det, husker Sofie.

Sofie er forvirret. På den ene side synes hun, at det et fint, at Martin gerne vil styrke forholdet til sin datter og have mere struktur i hverdagen. Han begynder også at lave flere sjove ting med Olivia, og tager hende med ud på ture. Samtidig føler hun sig fanget i en rigid hverdag fuld af kontrol og overvågning.

– Alt var normalt og familieagtigt. Samtidig var der den her mærkelige kamp hele tiden … Det virkede som om, at han forsøgte at fratage den naturlige relation Olivia og jeg har opbygget gennem flere år, fortæller hun.

Martin begynder også at stille spørgsmål ved Sofies kompetencer som forælder. En dag truer han med at tage Oliva fra hende. Sofie husker, at hun bliver mere og mere bange for at miste sin yngste datter.

– Jeg var totalt i sorg, fortæller hun og fortsætter:

– At have truslen om at miste sit eget barn hængende over hovedet … det er den værste form for tortur på en måde.

 

“Alt var normalt og familieagtigt. Samtidig var der den her mærkelige kamp hele tiden.”

Sofie

Frygten vokser

Sofie forsøger at tale med Martin om den anspændte situation, men det er svært.

– Min måde at sige det på var hele tiden forkert i hans ører … det var helt umuligt at tale om det, fortæller hun.

Martins humør er meget skiftende. Nogle gange vil han gerne være helt tæt og dyrke sex, selvom Sofie ikke vil. Andre gange bliver han vred og anklager Sofie for at være utro.

– Det var som om han var tosidet. Han var enormt sød og kærlig. Og hvis jeg så ikke tog imod den kærlighed, blev han enormt ondskabsfuld, husker Sofie.

Sofie bliver mere og mere ked af det, frustreret og bange. Hun begynder at forstille sig, at Martin kan finde på at gøre hende eller Olivia ondt. Samtidig er hun udmattet af at være i konkurrence om sit eget barn og føler at alt er fastlåst, fordi han ikke vil flytte.

 

“Det var som om han var tosidet. Han var enormt sød og kærlig. Og hvis jeg så ikke tog imod den kærlighed, blev han enormt ondskabsfuld.”

Sofie

Sofie opsøger forskellige hjælpetilbud. Hver gang hun skal fortælle om sin situation, begynder hun at græde.

– Jeg var så fyldt op af det hele, husker Sofie.

En enorm lettelse – og en fortsat kamp

Sofie kontakter forskellige krisecentre, selvom hun er meget i tvivl, om hun er udsat for vold. På krisecentrene møder hun dog kun forståelse og anerkendelse og bliver bekræftet i, at det er vold, hun oplever.

Sofie kan tydeligt huske, da hun kom til Kvindehjemmets dør med sine to døtre:

– Det var som om, jeg smeltede. Jeg græd og græd … Tårerne trillede bare. Det var en enorm lettelse.

I de sidste otte måneder har Sofie boet på Kvindehjemmet med begge sine døtre, mens retssagen omkring, hvem der skal være bopælsforælder for Olivia, kører. For Sofie har det været svært fortsat at skulle samarbejde med den person, som er årsag til, at hun nu bor på krisecenter.

– Man vil jo altid skulle samarbejde omkring fælles børn i forbindelse med en skilsmisse, men volden komplicerer det, fordi han kan fortsætte med at presse mig, og fordi jeg ikke bare kan sige fra. Jeg skal jo samarbejde. Det er enormt udmattende, fortæller Sofie.

Sofie fremhæver dog, at det har været en stor hjælp at tale med personalet på Kvindehjemmet om retssagen og alle de følelser, den fører med sig:

– Det har været enormt rart med personalets støtte. At kunne dele alle mine bekymringer med professionelle, som kan holde til at høre på det.

På trods af en langtrukken retssag er Sofie i dag glad for, at hun ikke længere er sammen med Martin. Men hun kan også mærke en stigende vrede over, at det nåede så vidt:

– Jeg er vred over, at han ikke hjalp mig til at få stoppet det på en eller anden måde … Jeg synes, jeg gav ham alt, hvad jeg overhovedet kunne på en måde, ikke?

Af hensyn til de involverede samt af sikkerhedsmæssige årsager er alle navne i historien opdigtede. Kvindehjemmet er bekendt med ’Sofies’ identitet.