Trusler. Jalousi. Råb. Kontrol og overvågning af hvem du må se og ikke se. Det er hverdagen for over 100.000 kvinder, der er udsat for psykisk vold i Danmark. Indtil 2019 var psykisk vold ikke kriminelt, men med straffelovens §243 blev det muligt at melde psykisk vold til Politiet, og voldsudøveren kan nu straffes for det. Udfordringen er bare, at det ofte ikke sker.
En ph.d.-afhandling om kvinder på krisecenter (Kvinder på Krisecenter, Sarah Dokkedal 2021) viser, at den psykiske vold står på over en lang periode, ofte også efter kvinderne er flyttet på krisecenter. En vold, der ofte er nedværdigende og har til formål at styre og kontrollere kvindens adfærd – faktorer, der netop gør at den psykiske vold kan anmeldes. Afhandlingen viste også, at to tredjedele af alle kvinder indskrevet på krisecenter havde symptomer på PTSD eller kompleks PTSD – psykisk vold er den voldsform, der oftest leder til PTSD (Sarah Dokkedal 2021). Psykiske traumer man ofte ser hos krigsflygtninge og soldater, der har været udsendt til krig.
”Selvom psykisk vold begynder at få mere opmærksomhed, så er effekterne af den stadig ikke alment kendte. Psykisk vold kan lede til voldsomme belastningsreaktioner, blandt andet angst, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, depression og PTSD. Samlet set kan det betyde et sænket funktionsniveau, som gør det svært at opretholde en almindelig hverdag”, siger Ann-Kathrine Laursen, der er psykolog på Kvindehjemmet.
Antallet af sager om psykisk vold, hvor der rent faktisk falder dom, er meget få. Tal fra Rigsadvokaten fra 2023 viser, at der faldt dom i under 10 % af de i alt 523 sager om psykisk vold. Dertil kommer, at antallet af kvinder, der rent faktisk anmelder vold, er meget lav.
På Kvindehjemmet er 97 % af alle kvinder udsat for psykisk vold, men der er meget få af sagerne, der rent faktisk bliver meldt til Politiet. Også selvom kvinderne har loven på deres side.
Straffeloven §243 er den paragraf, der kriminaliserer psykisk vold. Ifølge den er der fire betingelser, der skal være opfyldt for at der er tale om psykisk vold, der kan anmeldes.
De fire betingelser er:
Kilde: Retsinformation
Når den psykiske vold bliver det normale
På Kvindehjemmet er psykisk vold den voldsform, som langt de fleste kvinder er udsat for. Samtidig er det også en voldsform, der er meget kompleks og svær at føre synlige beviser for i modsætning til en skadestuerapport og en brækket arm. Det gør den psykiske vold svær at anmelde. På Kvindehjemmet er der oprettet en koordinatorfunktion med fokus på at understøtter kvinderne i at politianmelde den vold, de har været udsat for, hvis de ønsker det. Derudover ligger det også i funktionen at etablere et samarbejde med politikredsene rundt om i landet, og dermed gøre det lettere for kvinderne at anmelde, fordi de kan få hjælp til at forstå politiets system, samt hvad en anmeldelse rent faktisk kræver af dem.
Ifølge Olivia Møller, der varetager koordinatorfunktionen på Kvindehjemmet, er der flere årsager til, at psykisk vold både er svært at anmelde og ofte heller ikke bliver anmeldt.
”Ved anmeldelse af psykisk vold skal der være et mønster, der kan beskrives og bevises. Samtidig er den psykiske vold også tit blevet normaliseret, ofte på grund af den lange varighed. Derfor kræver det tit hjælp at forstå, hvad der rent faktisk kvalificerer sig som psykisk vold”
Af Kvindehjemmets egen årsstatistik fremgår det, at knap en fjerdedel af alle kvinderne melder volden til Politiet – og i meget få tilfælde går anmeldelsen udelukkende på psykisk vold. Ofte er en anmeldelse af psykisk vold kombineret med andre former for vold. Dette skyldes blandt andet at bevisbyrden for psykisk vold er meget svær at løfte og at kvinderne typisk er udsat for flere voldsformer.
”I udgangspunktet er det positivt, at psykisk vold er blevet kriminaliseret, men vi bliver også nødt til at være opmærksomme på, at som loven ser ud nu, skal det også være ekstreme tilfælde for at det rent faktisk er ulovligt – derfor forholder vi os kritisk til lovgivningen i sin nuværende form.” siger Olivia Møller.
Anmeldelsen af psykisk vold kræver arbejde
En del af Kvindehjemmets samarbejde med Politiet handler om at bygge bro ud til alle politikredsene i Danmark, og samarbejdet bærer præg af, at det er en læringsproces for begge parter. Internt i Politiet har det været i forhold til at blive klogere på, hvordan psykisk vold tager sig ud og ikke mindst hvordan den efterforskes, da det afviger fra andre områder. Blandt andet er det et krav for at anmelde psykisk vold, at man skal kunne dokumentere gentagende og vedvarende handlinger fremfor enkeltstående hændelser, som det er tilfældet for andre typer af kriminalitet (Socialt Indblik 2022). Derfor kan der også være forskel på den type af psykisk vold, der er strafbar, og den type af psykisk vold, der bliver registreret blandt kvinderne på Kvindehjemmet.
På Kvindehjemmet er der et stort arbejde, der går forud for anmeldelsen af psykisk vold til Politiet. Kvinderne bliver opfordret til at lave en tidslinje over den psykiske vold og et skema, hvor de skriver hændelserne ned. Det er meget få anmeldelser af psykisk vold, der fører til domsfældelse, og det bliver kvinderne også forberedt på, når de har besluttet sig for at anmelde psykisk vold.
”Vi gør meget ud af at fortælle dem, at Politiet har pligt til at forholde sig neutralt til sagen, og at kvinderne stadig skal stå fast på, hvad de har oplevet. Vi fortæller dem også, at selvom der ikke bliver rejst sigtelse i deres sag eller der falder dom, så er det ikke ensbetydende med, at det ikke er sket”.
En af effekterne ved psykisk vold er ofte et nedbrudt selvværd, tvivl på egen dømmekraft og virkelighedsopfattelse. At skulle udspørges grundigt om forløbet, både i anmeldelses- og retsfasen, kan gøre effekterne af den psykiske volde tydelige på ny. Derfor er det vigtigt, at kvinderne bliver forberedt på at anmelde psykisk vold, og at Politiet ikke mindst har erfaring med at arbejde med vold i nære relationer.
På de fem år psykisk vold har været indskrevet i straffeloven er der sket en stor udvikling i Politiets forståelse af psykisk vold – både hvordan den beskrives, og hvordan anmelderne af den bliver mødt. Det sker blandt andet gennem efteruddannelse internt i Politiet, og etablering af specialiserede teams, der har fokus på vold i nære relationer.
”Der er allerede sket en stor udvikling, men der er stadig et stykke vej at gå i forhold til at klæde alle i Politiet på til at snakke om psykisk vold”, afslutter Olivia Møller.