Alle børn har ret til et liv uden vold.

Alligevel flytter flere end 2000 børn hvert år på krisecenter med deres mødre. Tallet har desværre ligget stabilt de seneste flere år, og den kurve skal knækkes.

Som det er i dag, kommer alt for mange voldsudsatte børn i klemme i systemet, fordi fokus er rettet mod mor og fars rettigheder. Der er behov for et helhedsorienteret perspektiv, hvor barnets egen stemme vægter højere og, hvor retten til at leve et almindeligt børneliv med skolegang og fritidsaktiviteter – også selvom man bor på krisecenter med sin mor – sikres fra politisk side.

Denne opfattelse deler socialminister Astrid Krag, der har besøgt Kvindehjemmet for at få et indblik i de metoder som husets tre pædagoger i Lise, Tina og Marie benytter.

De tre udgør Børnetræet, der er navnet på Kvindehjemmets tilbud til børn og mødre. Siden 1996 har Børnetræet udviklet metoder til at tale om vold i et sprog, der passer til børneører og sikre, at børnenes stemme bliver hørt.

Al forskning viser nemlig, at vold i hjemmet påvirker børn. Nogle reagerer ved nemt at blive bange, kede af det eller indadvendte. Andre reagerer ved at blive mere urolige, vrede og udadreagerende. Mange børn tror, at volden er deres egen skyld.

Derfor er Børnetræets mål at mindske effekterne af vold hos det enkelte barn og altid i tæt sammen med barnets mor.

Børnene overses ofte

Udover at blive klogere på Børnetræets metoder fik Kvindehjemmet også mulighed for at give Astrid Krag input til, hvordan vi ønsker, at Barnets Lov, der træder i kraft næste år, skal sikre en stemme til voldsudsatte børn.

Barnets Lov er en del af aftalen Børnene Først, som blev vedtaget af et politisk flertal sidste år og har til formål at give udsatte børn og unge en række nye rettigheder. Det gælder for eksempel retten til at sige nej til samvær med biologiske forældre.

Børnenes rettigheder bliver ofte overset i systemet. Derfor glæder det mig, at regeringen vil styrke netop børneområdet, som vi synes fortjener meget mere opmærksomhed. Jeg håber også, at Barnets Lov i praksis kommer til at fremhæve børnenes stemme i sager, der omhandler dem selv, siger Katrine Nordbjærg.

 

Børnenes rettigheder bliver ofte overset i systemet. Derfor glæder det mig, at regeringen vil styrke netop børneområdet, som vi synes fortjener meget mere opmærksomhed.

Katrine Nordbjærg, forstander

Vold mod mor er også vold mod barnet, og vold i familien skal ikke negligeres til værende en højkonfliktsituation. Det er vold, og det er strafbart.

Behov for vidensløft hos fagpersoner

Foruden Barnets Lov, der skal sikre udsatte børns stemme, har regeringens handleplan til bekæmpelse af partnervold og kvindedrab, også fokus på børn.

Ud af i alt 22 initiativer er der indtil videre kun sikret finansiering til et enkelt initiativ via finanslovsudspillet.

Det gælder initiativet om skærpet underretningspligt hos fagpersoner ved formodning om at børn overværer vold i hjemmet.

Fra Kvindehjemmets perspektiv kan dette dog ikke stå alene. Fokus skal i lige så høj grad ligge på kompetenceudvikling indenfor børne- og familieområdet.

– Vores erfaringer viser tydeligt, at der er behov for en kvalificering af den voldsfaglige viden blandt det fagpersonale i kommunerne, der arbejder med børn, unge og familier, siger Luiza Bertolucci, der er souschef og faglig leder på Kvindehjemmet.

Afslutningsvis i sit besøg lovede Astrid Krag, at hun, såfremt hun genvælges ved det kommende folketingsvalg, vil genbesøge Kvindehjemmet sammen med Børnerådets formand Puk Elgård.