At Mexico har lagt en strategi for at føre feministisk udenrigspolitik, er for de fleste danskere formentlig ukendt.
Ikke desto mindre var dette anledningen til, at landets ambassadør i Danmark mandag i denne uge besøgte Kvindehjemmet.
58-årige Norma Pensado har en lang karriere som diplomat bag sig. Senest som Mexicos ambassadør i Rusland indtil sidste år, hvor hun flyttede til Danmark og blev ambassadør her.
Ifølge hende oplever hjemlandet store udfordringer med hensyn til både partnervold og kvindedrab, men også mexicanske kvinders rettigheder udenfor Mexicos grænser ligger hendes og landets regering på sinde.
Fører en feministisk udenrigspolitik
Derfor havde hun sammen med ambassadechef Enrique Palos rakt ud til Kvindehjemmet for at blive klogere på, hvordan vi i Danmark hjælper og støtter voldsudsatte kvinder og børn, men også for at etablere et samarbejde i tilfælde af, at der skulle flytte en mexicansk kvinde ind på Kvindehjemmet.
– Vi er det første latinamerikanske land, der har lanceret en feministisk udenrigspolitik, hvilket blandt andet betyder, at vi forpligter os til at fremme og beskytte mexicanske kvinders rettigheder ude i verden. I vores diplomatiske arbejde i udlandet indtænker vi kønsperspektivet. Både i forhold til kvindernes helbred og sundhed, men også når det gælder kvinder, der er udsat for partnervold, fortæller Norma Pensado.
Både hun og Enrique Palos var nysgerrige på, hvordan Kvindehjemmet arbejder og hvilke tilbud vi har til voldsudsatte kvinder og børn.
I den anledning fortalte forstander Katrine Nordbjærg og souschef Luiza Bertolucci blandt andet om sikkerhedsaspektet, om de forskellige voldsformer og om beboernes hverdag.
– Vi er optagede af, at kvinderne der bor her ikke skal gemmes væk, men i så høj grad som muligt skal kunne fortsætte deres hverdag og finde tilbage til, hvem de var, før volden startede. For at komme partnervold til livs er vi nødt til at tale højt og åbent om det. Vold er ikke et individuelt problem, men et samfundsproblem, siger Katrine Nordbjærg.
Mange udenlandske kvinder kender ikke deres rettigheder
I Danmark bor der omkring 2.000 mexicanere, hvoraf cirka halvdelen af dem er kvinder. En helt central problemstilling, hvad enten det gælder voldsudsatte mexicanske kvinder eller voldsudsatte kvinder med anden udenlandsk baggrund i Danmark er, at de ofte bliver i det voldelige forhold, fordi voldsudøveren truer dem med, at de bliver smidt ud af Danmark, hvis de går til myndighederne.
Sådan fungerer systemet dog ikke. Kvinder uden statsborgerskab er også sikret hjælp i Danmark. Ofte er voldsudsatte udenlandske kvinder ensomme og isolerede og kender ikke deres rettigheder. Derfor undlader de ofte at række ud efter hjælp af frygt for at blive udvist og miste deres børn.
Dertil kommer, at mange voldsudsatte kvinder – uanset om de er udenlandske eller ej – ofte føler stor skyld og skam, hvilket også udgør en stor barriere i forhold til at søge hjælp.
Katrine Nordbjærg og Luiza Bertolucci fortalte om Kvindehjemmets samarbejde med både udlændingemyndighederne og Familieretshuset, men at der generelt set i samfundet stadig mangler viden om vold og voldens konsekvenser.
– Vi har fået lovgivning, der kriminaliserer både psykisk vold og stalking, men vi mangler stadig at se dem implementeret, da der indtil videre kun er faldet ganske få domme. En positiv udvikling er, at politiet har fået langt mere fokus på vold i nære relationer og blandt andet er begyndt at efteruddanne politibetjente i viden om vold og traumereaktioner, siger Luiza Bertolucci.
Norma Pensado genkender dette. Hun fortæller, hvordan der i Mexico ligeledes er lovgivning, der kriminaliserer forskellige former for partnervold, men at lovene ikke fungerer i praksis, hvilket betyder, at mange mexicanske kvinder ikke har tillid til myndighederne.