af Marianne Jensen

Når mor kommer på krisecenter, bliver hele hverdagen pludselig anderledes – både for mor og barn. Der er nye omgivelser, nye mennesker og måske en helt ny by – og for rigtig mange børn, der flytter med på krisecenter, betyder det også, at de ikke kan fortsætte med at gå i skole. Tal fra Danmarks Statistik viser, at børn på krisecentre har et fravær, der ligger markant højere end for deres jævnaldrende. Det skal en ny politisk aftale være med til at dæmme op for.

Syv af Folketingets partier har netop indgået en aftale, der giver børn på krisecentre mulighed for at fortsætte deres skolegang på en ny skole. Aftalen betyder en ændring i folkeskoleloven, så kommunerne fremover ikke har pligt til at orientere begge forældre om et skoleskift, så længe den ene forælder opholder sig på et krisecenter.

”Alle børn skal føle sig trygge, når de er i skole. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi i folkeskoleforligskredsen har fundet en løsning, hvor vi sætter børns adgang til en tryg skolegang højest”, siger Mathias Tesfaye, børne- og undervisningsminister.

På Kvindehjemmet bliver aftalen også modtaget med begejstring, særligt i Børnetræet, der dagligt arbejder med de børn, der bor med deres mor på Kvindehjemmet.

”Aftalen er et stort skridt på vejen for børns rettigheder. Tidligere har børns rettigheder været underlagt forældrenes, men denne her aftale er med til at sikre børns ret til et almindeligt børneliv, hvor de kan fortsætte deres skolegang og sociale liv”, siger Lise Døssing Nielsen, pædagog i Børnetræet.

Aftalen er god – fordi den er bedre end udgangspunktet

Mange børn på krisecenter bliver holdt hjemme fra skole, fordi krisecenteret enten ligger for langt væk fra skolen, eller af frygt for at den voldelige forælder skal opsøge barnet på skolen. Den nye aftale giver børn på krisecenter mulighed for at blive indskrevet på en ny skole, uden at den anden forælder bliver informeret om det.

På den måde får børn på krisecenter stadig mulighed for at modtage undervisning og have så almindeligt et børneliv som muligt – også selvom deres hverdag er blevet ændret fuldstændig, siger Luiza Bertolucci, souschef på Kvindehjemmet, der tilføjer af aftalen, er en god aftale, fordi den er bedre end udgangspunktet.

”Men vi må ikke glemme, at alle omstændigheder i barnets liv er forandret, og at de står et meget sårbart sted. Det stiller meget høje krav til børn at begynde i en ny skole og skulle modtage undervisning, og det kan godt være svært for dem, i den situation de står i. Det stiller meget store krav til både deres nye klasse og lærerne på skolen”.

”Hvis vi for alvor vil hæve børnenes rettigheder, så kræver det, at vi gentænker hele indsatsen omkring vold i nære relationer”, fortsætter Luiza Bertolucci.

Der er op til kommunen at beslutte, om den anden forælders rettigheder kan suspenderes i en periode. Det kan udelukkende ske, når det handler om barnets sikkerhed eller velfærd.

Aftalen er indgået af partierne i den såkaldte Folkeskoleforligskreds, der omfatter Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Aftalen forventes at blive fremsat som lovforslag i Folketinget i begyndelsen af 2024.