Vold mod kvinder har alvorlige følgevirkninger. Det ved vi fra mange års praksiserfaring på landets krisecentre, hvor det symptombillede som denne nye forskning bekræfter, allerede er kendt i praksis og længe har kaldt på netop mere viden om traumer og krisereaktioner.
Gennem tre år har Sarah Bøgelund Dokkedahl fra Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet (SDU) i sit Ph.d.-projekt om voldens følgevirkninger undersøgt forekomsten af fysisk, psykisk og seksualiseret vold blandt 150 kvinder på fire danske kvindekrisecentre.
Det gælder blandt andet Danner og Kvindehjemmet, der sammen med SDU er medafsendere på rapporten ”Kvinder på Kvindekrisecenter”, der samler udvalgte resultater fra studiet.
Sarah Bøgelund Dokkedahl har derudover også undersøgt, hvordan volden påvirker kvindernes mentale helbred, og hvordan de udvikler sig undervejs i opholdet på krisecentret.
PTSD
Posttraumatisk stresslidelse er en psykisk lidelse, som man kan udvikle, når man har oplevet en traumatisk begivenhed. Den er særligt kendetegnet ved følgende tre kernesymptomer:
– Genoplevelse
– Undgåelse
– Øget vagtsomhed
Kompleks PTSD
Kompleks PTSD er en søsterdiagnose til PTSD. De to lidelser overlapper i symptomer, men her er der tale om et mere omfattende symptombillede end for almindelig PTSD.
– Problemer med følelsesregulering
– Negativt selvbillede
– Social tilbagetrækning
Blandt de 150 kvinder, der deltog i studiet, havde 86,2 % været udsat for grov fysisk vold som eksempelvis slag med en genstand, der har skabt behov for lægehjælp, besvimelse efter slag eller kvælertag.
98,4 % af kvinderne havde oplevet at blive udsat for psykisk vold, mens 58,6 % havde oplevet at blive truet på livet og 42,9 % var blevet truet med selvmord, hvis de forlod den voldelige relation.
Ved indflytning på krisecenter udviste syv ud af 10 kvinder (68,9 %) i undersøgelsen symptomer på PTSD (31 %) eller Kompleks PTSD (37,9 %). Dette overraskende fund understreger, at det at leve med partnervold kan påvirke på samme måde som at være soldat i krig.
Ifølge Danner og Kvindehjemmet har studiets resultater styrket krisecentrenes viden om især psykisk vold og dens kompleksitet og bidraget til en ny faglighed, der fremadrettet kan være med til at gøre det lettere at beskrive kvindernes reaktion, fordi symptombilledet nu er bedre kendt.
– Rapporten bekræfter, hvad vi allerede vidste. Nemlig at især psykisk vold er ødelæggende for kvinden. Det sætter store krav til de fagpersoner, der møder voldsudsatte kvinder i deres daglige arbejde og ikke mindst at vi holder øje med om bestemmelsen i straffeloven om psykisk vold virker efter hensigten og er med til at forebygge den skadelige psykiske vold, siger Lisbeth Jessen, direktør i Danner.
Undervejs i opholdet oplevede de fleste kvinder et betydeligt fald i symptomerne samt i andre mentale helbredsproblemer som symptomer på depression, angst og dissociation, der er en traumelidelse kendetegnet ved mental afkobling.
Derudover steg den generelle trivsel markant. Ved udflytning havde en tredjedel af kvinderne stadig symptomer på PTSD eller Kompleks PTSD.
Et bemærkelsesværdigt fund, der knytter sig til psykisk vold, er den markante sammenhæng mellem psykisk vold og oplevelsen af tonisk immobilitet, der i folkemunde kendes som ”frys”-reaktionen i modsætning til ”kæmpe” eller ”flygt”-reaktionen, der opstår, når man udsættes for en traumatisk hændelse.
Tonisk immobilitet er en fuldstændig naturlig og instinktiv kropslig reaktion, men ikke desto mindre er den ofte forbundet med en stor følelse af skyld. Mange af kvinderne havde en oplevelse af, at de burde have gjort mere for at beskytte sig selv, og at de ikke håndterede de voldshandlinger, som de blev udsat for af udøveren, godt nok.
Følelsen af skyld og tonisk immobilitet spiller en afgørende rolle i forhold til, hvem der udvikler symptomer på PTSD og Kompleks PTSD, hvilket kalder på vigtigheden af, at voldsudsatte kvinder får hjælpe til at bearbejde skyldfølelser og tolkningerne af deres egen respons.
Lige så vigtigt er det også, at myndigheder, pårørende og andre, der møder den voldsudsatte, har en nuanceret forståelse af modstand og kroppens naturlige reaktioner, så kvinder, der har oplevet tonisk immobilitet ikke mødes med en forståelse af ikke at have handlet.
At vold mod kvinder er omkostningsfyldt både for kvinden selv, hendes børn og samfundsøkonomien, siger sig selv.
Hvis vi vil stoppe vold mod kvinder og kvindedrab kræver det, at vold mod kvinder bliver anerkendt som et folkesundhedsproblem, som samfundet har pligt til at forebygge.
– For at sikre, at den nye evidensbaserede viden forplanter sig til krisecentrenes relevante samarbejdspartnere, er det oplagt, at krisecentrene etablerer et partnerskab med det psykiatriske behandlingssystem. I det hele taget er det vigtigt, at vi får bygget bro til alle relevante hjælpeinstanser, så eventuelt ubehandlede PTSD-symptomer ikke bliver kroniske, siger Luiza Bertolucci, faglig leder på Kvindehjemmet.
Soldater, der kommer hjem fra krig med PTSD-symptomer har fået særlige behandlingstilbud, og det er derfor relevant at undersøge, om kan vi lære af disse erfaringer, så også kvinder, der har været udsat for vold og har lignende symptomer kan få det rette tilbud.
I et forebyggelsesperspektiv er det afgørende, at volden stopper, og at kvindens symptomer ikke forværres eller bliver kroniske, så kvinden og hendes eventuelle børn får de bedste betingelser for at bearbejde voldens konsekvenser og etablere en ny tilværelse uden vold.
Om undersøgelsen
Resultaterne i denne artikel bygger på et ph.d.-studie, der tager sit afsæt i psykotraumatologisk forskning.
På baggrund af studiet har Ph.d-studerende Sarah Bøgelund Dokkedahl sammen med Danner og Kvindehjemmet forfattet rapporten ”Kvinder på kvindekrisecenter – en detaljeret undersøgelse om vold og voldens følgevirkninger over tid i et traumeperspektiv”, der udkomme 25. juni.
150 kvinder fra fire forskellige krisecentre har medvirket i studiet, der har undersøgt forekomsten af fysisk, psykisk og seksualiseret vold samt, hvordan volden påvirker kvindernes mentale helbred, og hvordan de udvikler sig undervejs i opholdet.
Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, hvor de deltagende kvinder har udfyldt spørgeskemaer ved indskrivning til krisecenter, undervejs i deres krisecenterophold og tre måneder efter endt krisecenterophold.
Af de i alt 150 kvinder, der har deltaget i undersøgelsen, gennemførte 63 kvinder hele undersøgelsen.