En dreng på tre år sidder ved et bord. På bordet står der et dukkehus. Inde i huset ligger tre barbiedukker; en mand, en kvinde og et barn.

– Hvad skete der inde i huset? spørger kvinden, der sidder ved siden af drengen, og peger på dukkehuset. Drengen begynder at lege med dukkerne, mens han pludrer, siger halve sætninger og laver lydeffekter med munden.

For det udefrakommende blik virker drengens leg umiddelbart tilfældig og kaotisk. På et tidspunkt spørger kvinden, om den lille dukke er en baby. Drengen fortsætter sin leg i et endnu højere tempo. Han gentager ordet ’baby’ flere gange og holder den mandlige dukke op over huset, mens han råber. På et tidspunkt græder babyen i køkkenet.

Efter nogle minutter forsøger kvinden at afrunde legen, men drengen fortsætter, nærmest demonstrativt og frustreret. Det er tydeligt, at kvinden ikke ved, hvad hun skal gøre.

Scenen stammer fra en filmoptagelse af en terapeutisk session med et barn. Kvinden i filmen hedder Chandra Ghosh Ippen og er en af hovedtalerne på årets nordiske konference om vold afholdt af den norske organisation Alternativ til Vold (ATV). Til daglig arbejder hun med børn, der har overværet eller direkte været udsat for voldsomme hændelser.

Børn husker

Mange tror, at små børn ikke husker noget fra de første leveår. Men forskning viser, at børn i alderen tre til seks år faktisk kan fortælle historier fra deres tidligere år. Også om de oplevelser, der har været traumatiske som for eksempel vold i hjemmet.

– Traumatiske oplevelser består af forskellige traumatiske øjeblikke, som er indkodet i hjernen og kroppen, forklarer Chandra Ghosh Ippen på årets nordiske konference om vold.

Hun uddyber, at traumer kan sætte sig i kroppen og blive udløst ved særlige ord, lyde eller situationer.

– Vi misser ofte det større billede, når vi taler med børn, siger hun og refererer til det filmklip, hun netop har delt med de mere end 800 fremmødte fagpersoner.

Det viste sig, at drengen i klippet havde levet i en familie med meget vold fra sin far, og at han var blevet brændt som baby i køkkenet. Ifølge Chandra Ghosh Ippen var det ordet ’baby’, der udløste en påmindelse hos drengen om de ting, han havde oplevet som barn. En påmindelse, han forsøger at fortælle den kvindelige terapeut om – uden held.

 

“Traumatiske oplevelser består af forskellige traumatiske øjeblikke, som er indkodet i hjernen og kroppe.”

Chandra Ghosh Ippen

Børn har brug for voksne

En af hovedpointerne hos Chandra Ghosh Ippen er, at børn har brug for voksne til at bearbejde det, de har oplevet.

– Et lille barn skal ikke bære rundt på de her historier alene. De har brug for voksne til at hjælpe dem med at bære deres historier, understreger hun.

Børn bliver ofte lettede, når de finder et tilgængeligt sind i form af en voksen, de kan betro sig til, fortæller Chandra Ghosh Ippen. Det er med til at løfte byrden fra deres skuldre. Samtidig signalerer det, at det de har oplevet, er noget man kan tale om.

– Det, der kan deles, er til at leve med, siger hun og citerer det berømte udsagn fra den amerikanske professor i psykologi Daniel J. Siegel.

Lyt til det, der er svært

Et tilgængeligt sind handler ifølge Chandra Ghosh Ippen først og fremmest om at forstå, at der ofte er en mening med det, børn gør. Det handler om at lytte til, hvad barnet forsøger at fortælle uden at putte sine egne tanker eller domme ned over det.

– Kunsten er ikke at ville fixe det for tidligt, men først og fremmest lytte og anerkende barnets historie, siger hun.

Det bekræfter Marie, som er børnepædagog i Børnetræet – Kvindehjemmets tilbud til børn – og har arbejdet med voldsudsatte børn og mødre i mere end 20 år. Hun supplerer, at det som fagperson ofte er vigtigt at minde sig selv og hinanden om, at det er barnets ord og historie, der skal frem i lyset. Det gælder også i samarbejdet med kommunerne.

– Voksne er tit gode til at formulere, hvordan børn har det. Børn derimod tier ofte stille. Men derfor skal vi stadigvæk huske, at børn har deres egen stemme, og at de godt kan udtrykke den under de rette rammer, siger hun.

Når mening går tabt

Når voksne overværer et barns adfærd, kommer de ofte til at læse barnets ord og handlinger ud fra det, de selv er optaget af, mener Chandra Ghosh Ippen.

– En voksen bliver ofte trigget af det, barnet gør, og meningen med barnets handlinger kan derfor gå tabt, forklarer hun og giver følgende eksempel fra en af hendes terapisessioner:

En dreng leger voldsomt med nogle dukker. Han slår dem mod hinanden, mens hans mor overværer det. Moren har været udsat for vold af drengens far.

– Moren udbryder fortvivlet ‘Åh nej, han er ligesom sin far. Han er så voldelig. Han kommer til at skade nogen, når han bliver ældre,’ fortæller Chandra Ghosh Ippen og fortsætter:

– Moren har et ønske om aldrig mere at se vold. Og barnet har på den anden side brug for at vise sin mor, hvad han har oplevet, og hvordan han har det. Det er to konkurrerende agendaer.

 

“Moren har et ønske om aldrig mere at se vold. Og barnet har på den anden side brug for at vise sin mor, hvad han har oplevet, og hvordan han har det. Det er to konkurrerende agendaer.”

Chandra Ghosh Ippen

’Det er okay’

Chandra Ghosh Ippen fortæller, at det mest effektfulde for et barns bearbejdning af et traume er, når en forælder signalerer, at barnets ord og adfærd er okay. Selvom det kan være svært at overvære.

Marie fra Kvindehjemmet er enig.

– Det er uhyre vigtigt, at voksne ikke bliver forskrækkede over det, de ser eller hører, siger hun og fortsætter:

– Det gælder både fagpersoner, såvel som mødrene. Det er noget af det, vi hele tiden har fokus på og snakker med mødrene om. Vi plejer at sige til mødrene, at deres barns reaktioner er almindelige reaktioner på en ualmindelig situation. Men det er reaktioner, vi skal lytte til, tage alvorligt og handle på. Det er børns måde at sige ’Se mig, voksen. Jeg har brug for hjælp.’ 

FAKTA

Vold mod børn

  • På verdensplan lever 1 ud af 4 børn under 5 år med en mor, som er udsat for vold (Unicef).
  • Omkring 33.000 børn i Danmark er hvert år vidne til fysisk vold i hjemmet (Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet).
  • Omkring 2.000 danske børn boede i 2016 på krisecenter med deres mor (Socialstyrelsen).
  • Erfaring viser, at det kan være lige så traumatiserende for børn at overvære vold som selv at blive udsat for vold. 

Om Chandra Ghosh Ippen, Ph.d.
Chandra Ghosh Ippen er associeret direktør for programmet Child Trauma Research Program ved University of California, San Francisco. Hun er desuden ekspert i metoden child-parent psychotherapy (CPP), som er et behandlingstilbud til børn, som har oplevet traumer, og deres mødre. Chandra Ghosh Ippen er desuden forfatter til bogen Once I Was Very Very Scared, der skal hjælpe både børn og voksne med at forstå, hvordan stress og traumer påvirker børn.