Når man som barn lever i et hjem med vold, bliver man ofte rigtig god til at mærke stemninger og være opmærksom på andre menneskers behov. Det er bare ikke altid, at der er plads til at mærke efter, hvordan man selv har det.
For at skabe plads til netop de tanker og følelser, har psykolog Maria Nannestad og pædagog Marie Møller Christensen siden 2018 varetaget en efterværnsgruppe for børn, der har været udsat for vold fra en nær relation eller har levet i en familie, hvor mor er udsat for vold.
Børnene er i alderen 10 til 16 år, og tilbuddet gælder som det eneste i landet både børn, der tidligere har boet på krisecenter og børn, der også har levet med vold i familien, men som ikke har boet på krisecenter.
I gruppen tager samtalerne udgangspunkt i børnenes egne ord og følelser.
– Vi møder aldrig børnene med en ide om, at vi skal lære dem noget. Vores fokus er på deres indre, mentale tilstand, og ud fra vores snakke og samtaler i gruppen, arbejder vi med at få dem til at mærke og føle, hvordan de selv har det. Bare det at have et rum, hvor man bliver forstået af både voksne og de andre børn, er meget betydningsfuldt, siger psykolog Maria Nannestad.
Gruppen er en del af et efterværnstilbud, der siden opstarten i 2018 har været etableret i regi af den nationale enhed Lev Uden Vold (LUV). Fra udgangen af maj har LUV dog besluttet at fokusere deres kræfterne anderledes og dermed valgt at lukke alle efterværnstilbud.
På Kvindehjemmet, hvor efterværnsgruppen for børn fysisk har holdt til, mener forstander Katrine Nordbjærg, at det er vigtigt, at tilbuddet videreføres, og derfor har Kvindehjemmet fra 1. juni besluttet at fortsætte efterværnsgruppen i eget regi.
Den kommer således til at køre videre i sin nuværende form og med de børn, der pt. er med, så deres forløb ikke afbrydes og at de børn, som er på venteliste, også får tilbuddet.
– På Kvindehjemmet har vi gennem mange år haft et stort fagligt fokus på indsatsen for børn på kvindekrisecentrene. Ved at fortsætte efterværnsgruppen i eget regi bidrager vi til at styrke vores indsats af netop børneområdet, som vi synes fortjener meget mere opmærksomhed, siger Katrine Nordbjærg.
Efterværnsgruppen har som regel mellem seks og otte børn ad gangen i alderen 10 til 16 år. Sammen med psykolog Maria Nannestad og pædagog Marie Møller Christensen mødes de hver anden uge og bruger to en halv times tid på at snakke, lave forskellige aktiviteter og spise pizza.
Alt sammen med det formål aktivt at understøtte deres mentalisering og fornemmelse for sig selv og hinanden.
Der er plads til både glædesfyldte lege og positive oplevelser for børnene i gruppen samtidig med, at de bearbejder traumatiske oplevelser og svære følelser.
Derfor er det heller ikke ualmindeligt, at der bliver både grint og grædt i løbet af de to en halv time.
– Mange børn, der har oplevet vold, er gode til at tilpasse sig situationer og ved, hvornår der er plads til, at de kan reagere. Derfor kan børn opleve, at det først er efter et krisecenterophold, at reaktionen kommer, hvor de begynder at føle sig ensomme og anderledes, siger pædagog Marie Møller Christensen.
Mange af børnene har været vant til at være i anspændte atmosfærer, og derfor tager hun og Maria Nannestad udgangspunkt i, at stemningen i gruppen skal være tryg og afslappet og uden spændinger.
Af den grund er det også helt i orden, at man som barn kan deltage i gruppen uden altid at sige ret meget.
– Nogle af de ting vi snakker om kan være så smertefuldt eller puste til så mange bekymringer, at det kan være svært at sætte ord på. Derfor er det vigtigt at vise børnene, at de ikke er alene med deres følelser, og det sker blandt andet, når de lytter til de andre børns oplevelser, siger Maria Nannestad.
Netop fællesskabet er et nøgleord. Her fortæller en 16-årig pige om hendes oplevelse af at være med i efterværnsgruppen.
– Her er der plads til mig og mine tanker. Når vi snakker, griner og leger her i gruppen hjælper det mig med at huske og forstå, at det (volden red.) er ikke min skyld. De andre børn i gruppen ved jo godt, hvordan det er at have det sådan, og sammen med dem er det bare nemmere at huske på, at man er et helt almindeligt menneske, og at man er god nok som man er og, at man kan meget mere end man tror, siger en 16-årig pige, der deltager i efterværnsgruppen.
I første omgang fortsætter efterværnsgruppen for børn på Kvindehjemmet de næste 12 måneder, hvorefter tilbuddet evalueres med henblik på forlængelse.
Herunder fortæller fire børn med egne ord om deres oplevelser og erfaringer med efterværnsgruppen:
Det er bare rart at komme her sammen med de andre børn. Det hjælper mig til at forstå, at det ikke er min skyld. Når man hører de andres historie, så tænker man jo, at det ikke er deres skyld, og så er det også nemmere at forstå, at så er det jo heller ikke min skyld.
Børnegruppen er vigtig for mig, fordi jeg her kan være det barn, jeg ikke fik lov til at være, da jeg var barn. Som barn går man ofte alene rundt med oplevelserne med vold, og ens forældre siger bare ”du er et barn, det skal vi ikke snakke om, og det skal du ikke tænke på. Her er der plads til mig og mine tanker.
Det vigtigste ved gruppen er nok, at jeg føler, at jeg bliver taget seriøst. Vi har det hyggeligt og spiller og sådan. Og så er det også godt for mig at snakke med andre om det end kun min mor.
Man kan godt føle sig anderledes, når man har oplevet vold. Alle i gruppen her kan nogle gange føle sig anderledes, og det kan godt gøre, at man føler sig ensom – for anderledes og ensomhed er lige som en pakke, der hører sammen. Men det at komme i Børnegruppen hjælper mod det at føle sig ensom. Her behøver man ikke at forklare alt helt fra bunden, fordi man ved, at de andre godt forstår det og ved, hvad det handler om.