Behovet for hjælp er enormt
Meget er heldigvis sket siden, og der findes i dag der en række kvindekrisecentre landet over, der tilbyder voldsudsatte kvinder og børn et midlertidigt hjem, hvor de kan få støtte, omsorg og sikkerhed.
Derudover har seks krisecentre samlet sig om den ambulante rådgivning Sig Det Til Nogen, som de seneste år har tilbudt samtaleforløb til voldsudsatte kvinder og deres pårørende.
Og her er efterspørgslen så stor, at ventetiden i København er oppe på flere måneder.
Den seneste evaluering af rådgivningstilbuddet viser, at kvindernes trivsel målt ud fra blandt andet WHOs kriterier stiger undervejs i forløbet især hvad angår selvværd, sikkerhed og sundhed.
Kvindehjemmets forstander Katrine Nordbjærg er ikke i tvivl om, hvorfor Sig Det Til Nogen virker.
– Det handler grundlæggende set om, at vi møder kvinderne med tillid til den historie, hun kommer med. Volden har ofte stået på i mange år, og kvinden oplever, at det er hendes skyld. Når kvinderne her bliver mødt med, at det er en historie vi har hørt før fra andre, er det med til at trække volden og skylden væk fra dem selv, siger hun.