I kølvandet på den økonomiaftale, som regeringen og Kommunernes Landsforening landede i forrige uge, har debatten om et takstloft på §109-tilbud rullet.
Forud for aftalen var et ekspertudvalg på socialområdet kommet med en række anbefalinger til, hvordan man kan med en strammere økonomistyring kan begrænse de stigende udgifter på det specialiserede socialområde.
Dette indebærer blandt andet anbefalingen om at indføre et takstloft på tilbud med selvhenvender-princip, herunder landets kvindekrisecentre. En anbefaling, der kan gå hen og blive en realitet med den nuværende flertalsregering.
Lad os hellere tale om krisecentrenes faglige standarder
På Kvindehjemmet frygter vi, at et takstloft vil underminere kvaliteten i krisecentrenes indsats, hvis målgrupper netop kendetegnes ved komplekse sociale problemstillinger.
– Jeg håber ikke, at kommunernes øgede behov for regulering kommer til at overskygge den vigtige samfundsopgave, der foregår ude på kvindekrisecentrene. I bund og grund handler det her jo om, at kommunerne skal vise kvindekrisecentrene tillid, og her er beskyttelsen af selvhenvender-princippet helt afgørende. Det er krisecentrenes kontrakt med samfundet om, at vi med vores specialiserede voldsfaglighed, kan visitere den aktuelle målgruppe ind akut, hvilket er hele grundlaget for at drive krisecenter, siger Katrine Nordbjærg, der er forstander på Kvindehjemmet og næstformand i LOKK.
Fremfor et takstloft er det i stedet oplagt at tage en snak om, hvad et krisecentertilbud skal rumme og hvilken faglig standard, krisecentrene skal arbejde efter. I den forbindelse mener Katrine Nordbjærg også, at det er relevant at diskutere, om man kan fjerne muligheden for at drive krisecenter på et kommercielt grundlag, da dette kan så tvivl om netop tilliden til kvindekrisecentrene og selvhenvenderprincippet.
Brancheforening: Kun nonprofit-krisecentre skal godkendes
Ifølge Selveje Danmark, der er brancheforening for de selvejende organisationer på velfærdsområdet, skal kvindecentre kun kunne godkendes, hvis de arbejder nonprofit.
– Som lovgivningen på udsatte-området ser ud i dag, kan alle etablere et kvindekrisecenter, fastsætte en takst og berige sig selv med overskuddet. Et takstloft vil ikke forhindre folk i at tjene penge på udsatte-området. Det betyder bare, at kvaliteten på kvindekrisecentrene vil blive udhulet og resultere i dårligere tilbud, siger Jon Krog, der branchedirektør i foreningen.
Han peger i stedet på en løsning, hvor man lovgivningsmæssigt indfører krav om, at kun offentlige eller selvejende §109-tilbud kan godkendes af Socialtilsynet.
På den måde kan det ikke lade sig gøre at trække penge ud af området. Det er helt på linje med kravene, der stilles på for eksempel friskoleområdet.
Ja til et nyt takstsystem, nej til et loft
Ifølge Katrine Nordbjærg er der god grund til en revidering af det nuværende takstsystem, hvor indhold og kvalitet er det centrale frem for et loft. Som det ser ud i dag, afspejler det nemlig ikke virkeligheden på landets kvindekrisecentre. Blandt andet bør medfølgende børn indgå i et nyt takstsystem, så der medfølger ressourcer til at løfte det vigtige faglige arbejde med børnene, der har været udsat for eller har overværet vold i hjemmet. Det er nemlig ikke tilfældet i dag.
– Vi skal som samfund have en ambition om, at alle kvinder og børn kan få plads og sikkerhed på et kvindekrisecenter og få hjælp til at komme væk fra volden. Vi bør også som samfund understøtte, at både kvinder og børn kan have en nogenlunde normal hverdag med skolegang og arbejde, mens de opholder sig på krisecenter. Det kræver, at vi kan drive kvindekrisecentre over hele landet hver dag hele året. Det er svært at komme væk fra volden og derfor skal kvindekrisecentrene have en kapacitet, hvor telefonen altid bliver taget og døren altid bliver åbnet, når kvinden ringer på og rækker ud efter hjælp. Et nyt takstsystem skal tage højde for netop dette og sikre, at kvaliteten og tilgængeligheden på krisecentrene ikke forringes, siger Katrine Nordbjærg.
Sammen med LOKK har Katrine Nordbjærg udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan landets kvindekrisecentre, der i forvejen udgør en lille post i den samlede økonomi, kan bidrage til at begrænse de stigende udgifter på det specialiserede socialområde.
Disse omhandler blandt andet udformningen af en fælles voldsfaglig kvalitetsstandard for §109-tilbud samt en særskilt kvalitetsmodel for børn på krisecenter, en minimumsstandard for normeringen af socialfagligt personale samt en ny takstmodel, der tager højde for krisecentrenes variation i forhold til størrelse, geografi mv.
Derudover har LOKK en yderligere anbefaling til et revideret takstsystem på området.
Som den nuværende takstmodel er i dag, er det nemlig kun kvindens ophold, der udløser en takst, uanset hvor mange børn, hun har med. Det betyder, at der ikke medfølger ressourcer til at løfte det vigtige faglige arbejde med børnene, der har været udsat for eller har overværet vold i hjemmet.
Derfor bør medfølgende børn på krisecentre fremover medtænkes i taksten.