Han peger i stedet på en løsning, hvor man lovgivningsmæssigt indfører krav om, at kun offentlige eller selvejende §109-tilbud kan godkendes af Socialtilsynet.
På den måde kan det ikke lade sig gøre at trække penge ud af området. Det er helt på linje med kravene, der stilles på for eksempel friskoleområdet.
Ja til et nyt takstsystem, nej til et loft
Ifølge Katrine Nordbjærg er der god grund til en revidering af det nuværende takstsystem, hvor indhold og kvalitet er det centrale frem for et loft. Som det ser ud i dag, afspejler det nemlig ikke virkeligheden på landets kvindekrisecentre. Blandt andet bør medfølgende børn indgå i et nyt takstsystem, så der medfølger ressourcer til at løfte det vigtige faglige arbejde med børnene, der har været udsat for eller har overværet vold i hjemmet. Det er nemlig ikke tilfældet i dag.
– Vi skal som samfund have en ambition om, at alle kvinder og børn kan få plads og sikkerhed på et kvindekrisecenter og få hjælp til at komme væk fra volden. Vi bør også som samfund understøtte, at både kvinder og børn kan have en nogenlunde normal hverdag med skolegang og arbejde, mens de opholder sig på krisecenter. Det kræver, at vi kan drive kvindekrisecentre over hele landet hver dag hele året. Det er svært at komme væk fra volden og derfor skal kvindekrisecentrene have en kapacitet, hvor telefonen altid bliver taget og døren altid bliver åbnet, når kvinden ringer på og rækker ud efter hjælp. Et nyt takstsystem skal tage højde for netop dette og sikre, at kvaliteten og tilgængeligheden på krisecentrene ikke forringes, siger Katrine Nordbjærg.
Sammen med LOKK har Katrine Nordbjærg udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan landets kvindekrisecentre, der i forvejen udgør en lille post i den samlede økonomi, kan bidrage til at begrænse de stigende udgifter på det specialiserede socialområde.