Om Kvindehjemmet

Om Kvindehjemmet
Danmarks største kvindekrisecenter midt i København.

En ny begyndelse

Kvindehjemmet er Danmarks største kvindekrisecenter med 36 pladser til kvinder og børn. Vi tilbyder akut beskyttelse og støtte til kvinder og børn, som har været udsat for vold eller trusler om vold fra deres nærmeste. Kvindehjemmet er et privat selvejet kvindekrisecenter. Vi arbejder i henhold til Servicelovens § 109 og modtager kvinder og børn fra hele landet.

Kvindehjemmet blev etableret i 1902, og er den ældste institution for kvinder og børn i akut krise i Danmark.

Læs Årsberetning 2023 her

Find Årsstatistik 2023 her

Se nøgletal

Nyeste tilsynsrapport

Det arbejder vi for

At kvinder og børn kommer fri af følgevirkningerne af at have levet med vold og fremadrettet vælger et liv fri for vold.

Medvirke til at skabe et samfund fri for vold mod kvinder og børn. Vold er aldrig acceptabelt, kan aldrig retfærdiggøres, og alle har ret til et liv uden vold.

At have et samfundsmæssigt perspektiv på volden og synliggøre de bagvedliggende faktorer, der betinger mænds vold mod kvinder og børn.

Tilgang og værdigrundlag

Vi lægger vægt på at modtage kvinder og børn i en varm, rummelig og tillidsvækkende atmosfære og i indbydende fysiske rammer. Anerkendelse er et nøgleord, og vi bestræber os på at have en respektfuld og ikke-bebrejdende tilgang til kvinder og børn. Med udgangspunkt i den narrative tilgang arbejder vi med at bearbejde effekterne af vold. Vi ser kvinder og børn som eksperter i eget liv. Under opholdet arbejder vi med at tydeliggøre og understøtte den viden og de færdigheder, som de har med sig. Formålet er blandt andet at mindske følelsen af skyld, skam og handlingslammelse. Børnetræet er navnet på vores specialiserede tilbud til børn, der har været udsat for eller overværet vold.

Mere om Børnetræet

Se billeder af huset

Nøgletal og aktuelle projekter

Fra filantropisk idé til moderne institution i velfærdsstaten
En øget tilstrømning til hovedstaden og svære økonomiske kår fører til flere hjemløse kvinder. En mindre gruppe danner via en aktionskomité Kvindehjemmet, som åbner i1902 med 30 pladser og er den første institution for kvinder og børn i akut krise. Kvindesagsforkæmper Vibeke Salicath står i spidsen for projektet. Datidens socialarbejdere var filantroper. Her ses ammestuen for unge mødre. Foto: Kvindehjemmets arkiv, 1909.
En øget tilstrømning til hovedstaden og svære økonomiske kår fører til flere hjemløse kvinder. En mindre gruppe danner via en aktionskomité Kvindehjemmet, som åbner i 1902 med 30 pladser. Kvindesagsforkæmper Vibeke Salicath står i spidsen for projektet. Datidens socialarbejdere var filantroper. Her ses ammestuen for unge mødre. Foto: Kvindehjemmets arkiv, 1909.
I 1912 overnatter 701 personer på Kvindehjemmet. De fleste bor på fællesstuer til 16 øre pr. nat. Arbejdsvillighed vægtes højt, og beboere kan blandt andet tjene penge i sy- og arbejdsstuen eller ved at uddanne sig som barneplejerske. Kvindehjemmets motto er op gennem 1900-tallet og til i dag ”hjælp til selvhjælp”. Foto: Kvindehjemmets arkiv, årstal ukendt.
I flere år driver Kvindehjemmet et folkekøkken, som er åbent for beboerne samt lokale borgere og foreninger. Folkekøkkenet bliver en vigtig beskæftigelses- og indtægtskilde for Kvindehjemmet. I året 1925 bliver der solgt kaffe og smørrebrød i alt 47.829 gange. Foto: Kvindehjemmets arkiv, 1925.
I 1930’erne er der i alt fem børneinstitutioner tilknyttet Kvindehjemmet; en ammestue, en vuggestue, en småbørnsstue, en børnehave samt et asylhjem for børn af syge mødre. Tilbuddene er til familier på og udenfor Kvindehjemmet. I 1932 koster det 70 øre pr. dag at have sit barn i vuggestuen og 55 øre for søskende. Foto: Kvindehjemmets arkiv, 1932.
I 1945 flytter Kvindehjemmet til en nyopført ejendom på Jagtvej på Nørrebro, som indvies af protektor Dronning Alexandrine. Som noget nyt kan Kvindehjemmets 61 beboere flytte på enkeltværelser. Foto: Birthe Melchiors/Ritzau Scanpix, 1952.
Kvindehjemmet er mærket af efterkrigstidens økonomiske, sociale og boligmæssige trængsler, og tilstrømningen til Kvindehjemmets børnehave er stor. Børnehaven er både for beboernes børn og børn fra lokalområdet. Foto: Birthe Melchiors/Ritzau Scanpix, 1952.
I 1960’erne går Kvindehjemmet fra at være et multifunktionelt hjem med flere institutioner til udelukkende at være et opholdssted for sårbare kvinder og børn, mange af dem voldsudsatte. På billedet ses et typisk enkeltværelse. En kvinde er ved at putte sit barn. Foto: Harry Nielsen. Aktuelt nr. 137, 1973.
”Lægerne fortalte mig, at jeg var en dårlig kone, at jeg sådan svigtede min mand,” fortæller en voldsudsat beboer til Fyns Tidende i 1978. I 1970’erne udvikles det offentlige hjælpesystem, og Kvindehjemmet indgår driftsaftale med Københavns Kommune. På billedet ses forstander Gerda Colbert i samtale med en beboer. Foto: Harry Nielsen. Aktuelt nr. 137, 1973.
Et typisk etagekøkken i 1980’erne. Forstander Eva Truelsen (på køkkenbordet) sidder sammen med nogle af husets beboere. Under Eva Truelsens ledelse blev Kvindehjemmet moderniseret og professionaliseret. De første socialrådgivere blev ansat. Foto: Kvindehjemmets arkiv, årstal ukendt.
I året 1990 bor der i alt 214 børn i huset. I løbet af 1990’erne får Kvindehjemmet mere fokus på børns trivsel. I 1996 bliver Børnetræet udviklet – et tilbud om pædagogisk førstehjælp til børn på Kvindehjemmet. Det sker med støtte fra Socialministeriet, og de første pædagoger med speciale i børn bliver ansat. Foto: Kvindehjemmets arkiv.
Fra 2006 til 2010 bliver Kvindehjemmet totalrenoveret. Værelserne bliver større, alle får eget bad/toilet, og blandt andet bliver fælleskøkkenerne opgraderede. Foto: Kvindehjemmets arkiv.
I 2010 overgår Kvindehjemmet til udelukkende at være et kvindekrisecenter for voldsudsatte under Servicelovens § 109. I 2013 bliver Kvindehjemmet en privat selvejende institution med plads til 36 kvinder og cirka 30 børn. Foto: Kvindehjemmets arkiv.

1900’erne 1900’erne 1910’erne 1920’erne 1930’erne 1940’erne 1950’erne 1960’erne 1970’erne 1980’erne 1990’erne 2000’erne 2010’erne

Personalet

På Kvindehjemmet arbejder der en række socialrådgivere, pædagoger samt en psykolog. Vi har desuden et vagtteam, der sikrer, at huset altid er døgnbemandet. De medarbejdere, som arbejder direkte med kvinder og børn, har alle specialviden om vold, krise og traumer. Det socialfaglige arbejde er ledet af en souschef. Der er desuden ansat en analyse- og kommunikationsmedarbejder, en sekretær, en bogholder, en vicevært samt to servicemedarbejdere. Vi har også en række frivillige ildsjæle tilknyttet huset.

Mere om de frivillige

Kontakt os

Kvindehjemmets ledelse

Katrine Nordbjærg står i spidsen for Kvindehjemmets arbejde med at støtte voldsudsatte kvinder og børn til et liv fri fra vold.

Katrine Nordbjærg har tidligere arbejdet i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, hvor hun blandt andet har arbejdet med socialt udsatte kvinders livsvilkår samt har en bred ledelseserfaring blandt andet som institutionsleder og enhedsleder inden for rusmiddelområdet. Hun er uddannet Cand. scient. soc. fra Roskilde Universitet i socialvidenskab og pædagogik.

Katrine Nordbjærg blev ansat i 2019.

Udover at være forstander på Kvindehjemmet har Katrine Nordbjærg været bestyrelsesmedlem i LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecentre) siden 2021.

I april 2023 blev hun valgt som næstformand i LOKK.

Kontakt os

Presse

Katrine Nordbjærg forstander Kvindehjemmet

Foto: Büro Jantzen

Kvindehjemmets bestyrelse

Malene Paulli Buchvald, formand
Cand.merc.jur. og marketingdirektør hos European Lifecare Group

Gyrithe Saltorp, næstformand
Cand.jur. og adm. direktør, Vilhem Lauritzen arkitekter, fhv. direktør, Bygningsstyrelsen

Dorthe Budtz, bestyrelsesmedlem
Jurist med mange års erfaring fra offentlige ansættelser

Monica Thon, bestyrelsesmedlem
Arkitekt med kendskab til byggeprocesser og vedligehold af bygninger

Eline Levin, bestyrelsesmedlem
Overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden

Henrik Nepper-Christensen, bestyrelsesmedlem
Cand.polit. og tidligere departementschef. Er desuden bestyrelsesmedlem i Dansk Stalking Center, Cafe Exit og Fugleværnsfonden

Camilla Bredholt, bestyrelsesmedlem
Stifter af Læger uden Grænser i Danmark og bestyrelses- og jurymedlem i INDEX: Design to Improve Life

Få indblik og indsigt i arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn på krisecenter.

Nyheder

Kvindehjemmet søger familieorienteret psykolog med erfaring inden for traumeområdet til voldsramte kvinder og deres børn

Ledig stilling

09/09/2024

Vil du arbejde traume- og familieorienteret med kvinder og børn, der har været udsat for vold? Så har du muligheden nu!

Samtalesalon sætter kroppen i fokus

Pædagogisk arbejde / Samtaler

08/07/2024

På Kvindehjemmet er der startet samtalesaloner for kvinderne. Denne her gang er det kroppen og skønhedsidealer, der er i fokus

Q&A med Nanna Liljekvist

Besøg / Køn og vold / Samtaler

15/05/2024

Til en samtalesalon på Kvindehjemmet var content creatoren Nanna Liljekvist, der arbejder med kropspositivisme, på besøg for at holde et oplæg. Temaet var kvindekroppen og skønhedsidealer

Alle nyheder

Behandling af personoplysninger

Det skal du vide om vores behandling af dine personoplysninger:

At Den Selvejende Institution Kvindehjemmet i København er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager fra dig
At du er velkommen til at kontakte Sabine Claudi Risom med spørgsmål om behandling af personoplysninger – Telefon: 53 73 37 27 – mail: sr@kvindehjemmet.dk
At formålet med behandling af dine personoplysninger er at levere vores varer eller tjenesteydelser til dig og din virksomhed, samt holde dig orienteret om nyheder, funktioner og produktmuligheder, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 5 stk. 1 b
At retsgrundlaget (hjemlen) for at vi behandler dine personoplysninger er dit samtykke jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6 stk. 1 a, og/eller den indgåede aftale/kontrakt/bestilling jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6 stk. 1 b, og/eller lovgivning jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6 stk. 1 c, og/eller for at den dataansvarlige, eller en tredjemand, kan forfølge en legitim interesse, (medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn) jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6 stk. 1 f. De legitime interesser, der begrunder behandlingen er markedsføring af nye ydelser/produkter
At personkategorien af de oplysninger vi gemmer, er almindelige (f. eks. navn, adresse), fortrolige (f. eks. cpr-nummer) og/eller følsomme/særlige personoplysninger (f. eks. helbredsoplysninger)
At vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til eksterne modtagere, herunder vores databehandlere, rådgivere og til de for opgaven eventuelt nødvendige samarbejdspartnere
At nogle af vores databehandlere kan være beliggende udenfor EU/EØS, men alle med lovligt overførselsgrundlag
At vi har modtaget personoplysningerne fra dig selv og eventuelt fra offentligt tilgængelige kilder
At vi opbevarer dine personoplysninger så længe, som det er lovligt i forhold til bogføringsloven, samtykkereglerne, forældelsesreglerne og/eller anden lovgivning.
At vi ikke anvender personprofilering til at træffe automatiske afgørelser, der i væsentlig grad kan påvirke personens rettigheder og frihedsrettigheder.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

Du har ret til indsigt og berigtigelse, dvs. du kan når som helst se alle dine indtastede data på vores platform og berigtige/opdatere oplysningerne.
Du har ret til at anmode om sletning, dvs. du kan få dine personoplysninger slettet, medmindre vi af regnskabsmæssige eller juridiske årsager skønner, at det er nødvendigt at beholde dem i en længere periode. Oplysningerne slettes senest, når eventuelle formueretlige krav er forældet.
Du har ret til begrænsning af behandling, dvs. du kan styre eventuel begrænsning af behandlingen.
Du har ret til indsigelse, dvs. du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Du har ret til at få overført oplysninger (dataportabilitet). Det betyder, at du til enhver tid kan hente eller få tilsendt oplysningerne.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Klage til Datatilsynet. Hvis du ønsker at klage, vil vi selvfølgelig være glade for at blive orienteret, og gøre hvad vi kan for at gøre dig tilfreds, men du er altid berettiget til at klage direkte til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Tlf. 3319 3200 eller e-mail dt@datatilsynet.dk, se evt. mere på www.datatilsynet.dk.

This post is also available in: English

En ny begyndelse

Det arbejder vi for

Tilgang og værdigrundlag

Fra filantropisk idé til moderne institution i velfærdsstaten

Personalet

Kvindehjemmets ledelse

Kvindehjemmets bestyrelse

Få indblik og indsigt i arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn på krisecenter.

Nyheder

Kvindehjemmet søger familieorienteret psykolog med erfaring inden for traumeområdet til voldsramte kvinder og deres børn

Samtalesalon sætter kroppen i fokus

Q&A med Nanna Liljekvist

Behandling af personoplysninger

Kontakt os

Her er vi

Find os

Om os

Støt os

Om Kvindehjemmet

En ny begyndelse

Det arbejder vi for

Tilgang og værdigrundlag

Fra filantropisk idé til moderne institution i velfærdsstaten

Personalet

Kvindehjemmets ledelse

Kvindehjemmets bestyrelse

Få indblik og indsigt i arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn på krisecenter.

Nyheder

Behandling af personoplysninger

Kontakt os

Her er vi

Find os

Om os

Støt os

Ring til osdøgnet rundt

på telefon 35 81 98 45

Få vores nyhederi din mailbakke

Følg med i vores arbejde, og hold dig opdateret indenfor krisecenterområdet. Du modtager nyheder en til to gange om måneden.

Ring til os
døgnet rundt

Få vores nyheder
i din mailbakke