I 2018 flyttede Maia ind på Kvindehjemmet med sin dengang toårige søn.

En onsdag i februar fire år senere sidder hun i Go’morgen Danmarks røde sofa sammen med Lise fra Børnetræet, der er Kvindehjemmets tilbud til mødre og børn, der flytter ind.

”Pludselig at bo på et krisecenter sammen med en masse andre kvinder var så forvirrende, men samtidig var det også lettende, for man var jo ikke alene.”

Sådan mindes Maia den første tid på Kvindehjemmet.

Udover selv at skulle i gang med at bearbejde den vold hun havde været udsat for, skulle hun også lære at tackle sønnens reaktioner.

”Han var jo kun to år, men selv om han havde et ret godt sprog, kunne jeg jo ikke tale ind i, hvorfor vi var her. Og han forstod ikke, hvorfor vi skulle bo her, for vi havde jo et hjem. Og her var det, at jeg fik hjælp fra Børnetræet,” siger Maia.

Børnene skal mærke, at der er velkomne her

Sammen med to andre kollegaer udgør Lise grundstammen i Børnetræet.

Som en del af den metodiske tilgang til at tale med børnene om volden, bruger hun blandt andet Maryfondens rygsæk.

”Den er et af vores rigtig vigtige samtaleredskaber, for den har en kæmpe signalværdi. Den fortæller en hel masse om børns rettigheder og om, at børn har ret til et liv uden vold og ret til at høre til. Selvfølgelig er det altid rart for børn at få nogle gode ting, men det signalerer også, at børn er velkomne her på Kvindehjemmet, og at det forhåbentlig også bliver et godt sted for dem at være. Det er vigtigt for børnene at mærke, men også vigtigt for mødrene at mærke, at det faktisk var et godt valg de tog, selv om det for mange også er et rigtig svært valg at flytte på krisecenter,” siger hun.

Siden 2008 har Maryfonden sammen med Ole Kirk’s Fond og LOKK uddelt mere end 30.000 rygsække til børn, der flytter på krisecenter med deres mor.

I rygsækken er der blandt andet en bamse, LEGO, en bog, en kam, en tandbørste og til de større børn også en dagbog.

Tal fra Maryfonden viser, at 67 procent af krisecentrene oplever, at børnene ofte eller meget ofte ankommer til krisecentret uden deres ting.

I en bog Børnetræet har lavet til kronprinsesse Mary med vidnesbyrd fra nogle af de børn, der har boet på Kvindehjemmet, skriver en niårig pige:

”Det er godt, at rygsækken er fra hende (kronprinsesse Mary red.), fordi hun er en prinsesse og en prinsesse kan godt hjælpe med at få folk til at høre efter med at alle børn ikke skal være bange, så faktisk skulle alle børn i verden have en rygsæk.”

Det værste og det bedste år i mit liv

Lise fra Børnetræet er ikke i tvivl om, at det for mødrene på Kvindehjemmet betyder noget, når en person som kronprinsesse Mary, der repræsenterer det øverste, officielle Danmark, understøtter deres beslutning i at takke nej til vold ligesom det for børnene giver det et lidt magisk skær, at der er en prinsesse, der tænker på dem.

Når Maia i dag tænker tilbage på sin tid på Kvindehjemmet opsummerer hun det således:

”Det lyder lidt voldsomt, men det var nok det værste år i mit liv, men samtidig var det også det bedste år i mit liv. Noget, der er så vigtigt som at sige nej til volden og lære sig selv at kende og komme om på den anden side, det synes jeg har betydet virkelig meget.”

Og i dag fire år efter benytter Maia sig stadig af et af de redskaber som Børnetræet lærte hende, nemlig tankefrikvarteret, man kan bruge for at give sig selv en pause, når man har det svært.