Forståelsen af partnervold er blevet mere og mere kønsneutral. Det ser vi i den politiske debat og blandt nogle af de store organisationer på området. Dette på trods af at kvinder langt hyppigere er udsat for vold end mænd og på trods af, at den vold kvinder udsættes for ofte er grovere og mere farlig[1].
Men vi har altså ligestilling i Danmark eller i det mindste burde vi have det, synes logikken at lyde. ”Bør” kommer her til at maskere den reelle virkelighed, og det er ”bør-et”, som kommer til at forme retorikken, initiativerne og løsningerne. At udelade et kønsperspektiv er intet mindre end problematisk og går i sidste ende ud over dem, som har allermest brug for hjælp og beskyttelse.
Sådan kunne man opsummere hovedbudskabet i det nye nummer af tidsskriftet Social Kritik, hvor praktikere og forskere fra hver deres stol undersøger og problematiserer den kønsneutrale forståelse af vold og særligt partnervold, som de ser i Danmark.
Bo Wagner Sørensen, forsker og medredaktør af den aktuelle udgave af Social Kritik, sætter problemet på spidsen, når han skriver:
– En kønsneutral voldsforståelse ses som det ansvarlige, afbalancerede og nuancerede udgangspunkt. Man tager ikke parti for hverken kvinder eller mænd. Man ser på individer. Problemet med denne kønsneutrale forståelse er imidlertid, at den ikke evner at stille skarpt på de fænomener, den skal forsøge at forstå, for disse fænomener er allerede kønnede. Hvis volden er kønnet, må forståelsen og forebyggelsen af volden nødvendigvis basere sig på et kønsperspektiv.
Og han fortsætter:
– Et kønsperspektiv på vold handler ikke om at vælge side og tage parti for kvinder, som det undertiden forstås. Det er en analytisk tilgang, der handler om at forstå fænomenerne for at kunne forebygge.
Og denne holdning er han ikke alene om.
Tidligere på året opfordrede Institut for Menneskerettigheder Regeringen til at holde fokus på kønsdimensionen og det samme budskab lød i 2017 fra GREVIO – en ekspertgruppe, som overvåger staternes implementering af Istanbulkonventionen.
Tidsskriftet indeholder 11 artikler, der på forskellige vis undersøger fænomenet kønsneutral voldsforståelse.
Bo Wagner Sørensen indleder med at problematisere forståelsen af gensidig vold. Han efterfølges blandt andre af forsker Eva Bertelsen og William Østerby Sørensen, som analyserer de politiske handleplaner i et kønsperspektiv og Bodil Maria Pedersen og Katrine Bindesbøl Holm Johansen, der undersøger, hvordan den seksuelle vold også fremstilles som et kønsneutralt fænomen. Der bliver desuden delt erfaringer fra Sverige, hvor samme kønsneutrale tendens finder sted.
Birgit Søderberg bidrager også med sine 17 års erfaringer fra krisecenterverdenen som forstander for Kvindehjemmet og tidligere formand for LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecentre).
Kvindehjemmets nuværende forstander Katrine Nordbjærg har læst tidsskriftet med stor interesse.
– Det er glædeligt, når man fagligt og forskningsmæssigt står fast på, at man ikke kan se udover køn, når man vil forstå partnervold. I tidsskriftet er der samlet en række artikler, der formår at udfolde kompleksiteten på det her område. Det er skønt at se praktikere og forskere gå undersøgende og lødigt til værks i emnet. Jeg synes, det er vigtigt, at alle der beskæftiger sig med partnervold formår at anerkende denne kompleksitet, siger hun og fortsætter:
– Vi håber, at deres analyser kan bidrage til en videre dialog de forskellige aktører imellem.
Anbefalingen herfra lyder således kort og godt: Køb det, læs det.
Temanummeret “Kønsneutral voldsforståelse”, Social Kritik juni 2019, kan bestilles her.
Tidsskriftet Social Kritik har siden 1988 sat lys på samfundsrelevant praksis og forskning. Bag tidsskriftet står Selskabet til fremme af Social Debat. Om deres forening skriver de ”Selskabet og tidsskriftet skal tjene som forbindelsesled mellem samfundsvidenskab, social forskning og den sociale praksis”. Foreningen er fri af parti- og fagforeningspolitiske interesser.
[1]
Dean, Laura, Katrine Bindesbøl Holm Johansen, Sanne Pagh Møller & Bjarne Lauersen (2018): Vold og seksuelle krænkelser: En afdækning af omfang og udvikling af fysisk vold og seksuelle overgreb og omfang af seksuelle krænkelser samt en analyse af erfaringer med digitale krænkelser. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universite
Bjørnholt, Margunn & Hannah Helseth (2019): Vold i parforhold – kjønn, likestilling og makt. Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress A/S