Indlægget er oprindeligt bragt som debatindlæg i Politiken onsdag den 9. oktober 2019. Link til onlineversion.
2.019 kvinder og 1.915 børn.
Så mange måtte i 2018 flygte på krisecenter på grund af vold fra en partner eller ekspartner, herunder faren til deres børn. Det viser nye tal fra Socialstyrelsen.
Og vi kan afsløre, at tallene ikke bevæger sig den rigtige vej.
I 2018 flyttede 598 flere kvinder og børn ind på krisecenter end året før. Halvdelen af alle henvendelser om en ledig plads blev afvist på grund af pladsmangel. Og selvom der kom 96 flere pladser i 2018 sammenlignet med 2017, var krisecentrene booket 93,2 procent af tiden set på landsplan. I Region Hovedstaden var den såkaldte belægningsprocent helt oppe på 97,2 procent. Det viser, at der stadig er et enormt pres på krisecentrenes pladser.
Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Der er tale om et systemsvigt, når krisecentrene på den ene side skal bede voldsudsatte kvinder om at henvende sig til os, når de har brug for støtte og ly – og på den anden side skal råbe op om, at vi ikke har pladser nok, og at Danmark svigter. Socialstyrelsens Årsstatistik for krisecentre 2018 viser meget præcist, at kommunerne ikke lever op til Serviceloven!
Der er behov for krisecentrenes støtte og omsorg i Danmark, hvis nogen skulle være i tvivl. Og der er behov for flere af os. Desuden er der et kæmpe behov for at tænke dette område som en sammenhængende og forebyggende indsats. Finanslovsforhandlingerne vil forhåbentlig vise, at den S-ledede regering har tænkt sig at sætte massivt ind her.
Kvinder og børn lever stadig alt for længe i volden, inden de får hjælp. De nye tal viser, at næsten halvdelen af de kvinder, der flyttede på krisecenter i 2018, havde været udsat for vold i over fem år i deres voksenliv. De boede desuden i gennemsnit markant længere på krisecenter end de kvinder, der havde levet i vold i under et år.
Det giver alt sammen mening. Jo længere du lever i volden, jo mere skader den dig. Vold har alvorlige helbredsmæssige og psykiske konsekvenser, og det tager tid at komme ovenpå igen. Derfor skal vi ikke alene oprette flere krisecenterpladser på den korte bane. Vi skal også forebygge og stoppe volden, så familier – groft sagt – ikke smadres indefra.