Indlægget er oprindeligt bragt som debatindlæg i Politiken onsdag den 9. oktober 2019. Link til onlineversion.

2.019 kvinder og 1.915 børn.

Så mange måtte i 2018 flygte på krisecenter på grund af vold fra en partner eller ekspartner, herunder faren til deres børn. Det viser nye tal fra Socialstyrelsen.

Og vi kan afsløre, at tallene ikke bevæger sig den rigtige vej.

I 2018 flyttede 598 flere kvinder og børn ind på krisecenter end året før. Halvdelen af alle henvendelser om en ledig plads blev afvist på grund af pladsmangel. Og selvom der kom 96 flere pladser i 2018 sammenlignet med 2017, var krisecentrene booket 93,2 procent af tiden set på landsplan. I Region Hovedstaden var den såkaldte belægningsprocent helt oppe på 97,2 procent. Det viser, at der stadig er et enormt pres på krisecentrenes pladser.

Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Der er tale om et systemsvigt, når krisecentrene på den ene side skal bede voldsudsatte kvinder om at henvende sig til os, når de har brug for støtte og ly – og på den anden side skal råbe op om, at vi ikke har pladser nok, og at Danmark svigter. Socialstyrelsens Årsstatistik for krisecentre 2018 viser meget præcist, at kommunerne ikke lever op til Serviceloven!

Der er behov for krisecentrenes støtte og omsorg i Danmark, hvis nogen skulle være i tvivl. Og der er behov for flere af os. Desuden er der et kæmpe behov for at tænke dette område som en sammenhængende og forebyggende indsats. Finanslovsforhandlingerne vil forhåbentlig vise, at den S-ledede regering har tænkt sig at sætte massivt ind her.

Kvinder og børn lever stadig alt for længe i volden, inden de får hjælp. De nye tal viser, at næsten halvdelen af de kvinder, der flyttede på krisecenter i 2018, havde været udsat for vold i over fem år i deres voksenliv. De boede desuden i gennemsnit markant længere på krisecenter end de kvinder, der havde levet i vold i under et år.

Det giver alt sammen mening. Jo længere du lever i volden, jo mere skader den dig. Vold har alvorlige helbredsmæssige og psykiske konsekvenser, og det tager tid at komme ovenpå igen. Derfor skal vi ikke alene oprette flere krisecenterpladser på den korte bane. Vi skal også forebygge og stoppe volden, så familier – groft sagt – ikke smadres indefra.

 

“Kære børnenes statsminister, socialminister og ligestillingsminister. Lad os nu styrke området for dem, der er mest udsatte for grov og gentagen vold i nære relationer, nemlig kvinder og børn.”

Uddrag

Lidt over halvdelen af alle børn på krisecenter var vidner til fysisk og/eller seksuel vold mod mor. For størstedelens vedkommende var de også vidner til psykisk vold. Og her bliver børnene dobbelt-ramte. For når børn overværer, at deres primære omsorgsgiver udsættes for vold, så svarer det i sig selv til at udsætte barnet for volden.

Der tegner sig således et klart billede: Jo længere tid i volden, jo mere kompleks er kvindens og barnets situation, og jo bedre skal vi være til at hjælpe på krisecentrene, i kommunerne og på samfundsniveau.

En helt væsentlig styrkelse af indsatsen vil være finansieret psykologhjælp til alle kvinder på krisecenter. En rettighed der i dag tilkommer børnene, men ikke kvinderne. Psykologhjælp fra krisecenter-faglige psykologer er afgørende for, om den udsatte kan fungere i et liv med både arbejde, familie og venner. Vores beregning viser, at op til 10 psykologsamtaler vil koste i omegnen af 15 mio. kr. årligt. Det er en god investering for både individet og samfundet.

Krisecentrene forbygger vi, at ny vold sker. Det gør vi for eksempel i arbejdet med børnene, som vi ved er i risiko for senere at blive udsat for – eller udøvere af – vold. Denne forebyggende indsats skal gerne fortsætte, når en familie flytter ud i egen bolig. En ofte skrøbelig situation, hvor volden stadig påvirker hendes manglende tiltro til egen handlekraft, og hvor hun skal træffe en masse beslutninger om job, økonomi, børnenes skole, netværk og så videre. Her skal vi sikre et systematisk og kvalificeret efterværnstilbud. Det er nemlig helt afgørende, at kvinder og børn også i denne fase støttes i at komme godt på plads i en ny tilværelse og fastholde deres beslutning om at leve et liv uden vold.

 

“Krisecentrene forbygger vi, at ny vold sker. Det gør vi for eksempel i arbejdet med børnene, som vi ved er i risiko for senere at blive udsat for – eller udøvere af – vold.”

Uddrag

Langt fra alle voldudsatte ender med at flytte på krisecenter. Derfor er ambulant rådgivning et helt essentielt og vigtigt supplement til et krisecenterophold til de tusindvis af kvinder, som har brug for rådgivning, men hvor et krisecenterophold er for indgribende.

Lige nu findes der ambulante rådgivningstilbud sporadisk rundt i landet, alle med midlertidige finansieringer. Det er helt afgørende, at ambulant rådgivning bliver en fast del af tilbuddet til voldsudsatte kvinder og børn.

Krisecentrene har specialiseret sig i vold i 40 år. Vi er dagligt i kontakt med kvinder, som ikke kommer på krisecenter, og deres pårørende samt fagfolk, og vi har en massiv viden i forhold til at hjælpe og støtte. Derfor opfordrer vi til, at der oprettes en særskilt paragraf i Serviceloven, der sikrer voldsfaglig, ambulant rådgivning til voldsudsatte og pårørende i regi af kvindekrisecentrene.

Kære børnenes statsminister, socialminister og ligestillingsminister. Lad os nu styrke området for dem, der er mest udsatte for grov og gentagen vold i nære relationer, nemlig kvinder og børn.

Det viser de nye tal

  • 10.385 henvendelser til landets krisecentre fra kvinder, pårørende og fagfolk (2017: 9.976)
  • 50 procent af henvendelser om en ledig plads blev afvist på grund af pladsmangel (48 procent i 2017)
  • I Region Hovedstaden var belægningsprocenten 97,2
  • 72 procent af kvinder kom fra et voldsforhold, der havde varet mere end tre år (59 procent i 2017)
  • 2.019 kvinder og 1.915 børn blev indskrevet på krisecentre i 2018 (1.687 kvinder, 1.649 børn i 2017)
  • Jo længere tid en kvinde har været udsat for vold, jo længere tid bor hun på krisecenter (under 1 år i gns. 59 dage, 3-4 år i gns. 94 dage, over 10 år i gns. 130 dage)
  • Jo længere tid volden står på, jo større andelen af kvinder, der er udsat for seksuelle overgreb, materielle ødelæggelser og økonomisk kontrol

Kilde: Årsstatistik 2018 – Kvinder og børn på krisecenter, Socialstyrelsen

Kvindehjemmets egne tal for 2018

  • 946 gange rådgav vi kvinder, fagpersoner og pårørende
  • 73 kvinder og 54 børn havde ophold i 2018
  • Størstedelen af de indflyttede kvinder var i alderen 31 til 40 år
  • Halvdelen flyttede ind med et eller flere af deres børn
  • I 88 procent af tilfældene var voldsudøver nuværende ægtefælle, samlever eller kæreste
  • Belægningsprocenten var 99,7