af Mette Tegtmeier Olsen, kommunikationsmedarbejder

En blæsende og halvkold sommerdag i år pakkede en gruppe kvinder deres håndklæder og drog mod Nordsjælland. Her ventede der en dag med kun én ting på programmet: At have det rart.

Fri for tanker

Ved ankomsten fik kvinderne udleveret badekåber og slippers. Gennem de matterede døre til spa-afdelingen ventede sauna, dampbad, boblebad og fodterapi. Tøffede man igennem de lange gange forbi konferencelokaler og mænd i jakkesæt, kom man til en udendørs jacuzzi og sauna med udsigt til skoven, så langt øjet rakte.

– Det første hop i spaen var forløsende. At være indrammet af vandet i alle former var en god oplevelse. At sidde i den dampende sauna og lade toksinerne udskille … Jeg oplevede virkelig, at jeg kunne slappe af, skrev en af kvinderne efterfølgende i sit takkekort til Comwell Borupgaard.

En anden kvinde fremhævede i sit brev, hvordan dagen havde virket forløsende på hende:

– Det var som at komme tilbage i et trygt og varmt imødekommende rum, hvor alle konflikter indeni mig endelig kunne smelte ud i vandet og blive forløst på en måde. Som om jeg kunne efterlade min tristhed i vandet og føle mig lidt mere fri for den.

Flere kvinder fremhævede den omkringliggende natur som noget helt særligt. Fra forskning ved vi, at netop naturen kan have en beroligende effekt.

– Vandet og saunaen i skoven. Det føltes så naturligt og som en slags menneskeligt behov, skrev en kvinde.

Dyb taknemmelighed

Det er vores erfaring på Kvindehjemmet, at det har en helt særlig betydning, når omverdenen viser, at de tænker på dem. At der er nogen, som har blik for, at der er kvinder og børn på krisecenter, som kunne trænge til lidt ekstra. Noget varmt tøj, en tur i Tivoli, en biograftur – eller en tur i spa.

– Det var en dag, jeg aldrig vil glemme. Jeg følte mig velkommen. Jeg følte, at der var nogen, der var interesserede i, hvordan jeg havde det, udtrykker en kvinde i sit takkekort.

 

“Det var en dag, jeg aldrig vil glemme. Jeg følte mig velkommen. Jeg følte, at der var nogen, der var interesserede i, hvordan jeg havde det.”

Beboer og deltager på turen

En anden fremhævede, hvordan dagen var med til at sætte spot på alt det positive her i livet:

– Nogle dage kan jeg føle, at jeg har været alt for meget igennem i denne verden. Men der er også dage, hvor denne verden minder mig om, at der stadig er en masse ting, som overrasker mig, og at livet stadig er værd at leve. Jeg er glad for, at det er muligt at føle sig lettere og mere i forbindelse med dem omkring mig og naturen. Jeg føler mig taknemlig og privilegiet over stadig at have dage som disse i dag.

En tredje skrev:

– Under hele begivenheden oplevede jeg, trætte skæbnes ramte kvinde, en glæde spire frem.

Et projekt om køn og krop

Selvom alle kvinder var glade og taknemmelige for dagen, skulle nogle også tage sig mod til. At skulle klæde om med sine naboer på etagen gav anledning til bekymringer. Derfor fik Line, som er pædagog på Kvindehjemmet, en ide: Hvad med at lave en workshop inden, hvor vi italesætter de her ting og forsøger at normalisere det?

Det var kvinderne med på.

– En tur i spa er ikke nødvendigvis noget, man bare gør, forklarer hun.

 

“Det er som om, vi har én måde at tænke om kroppe på, når vi er alene, og en anden, når vi er overfor andre. Det ville være dejligt at overkomme.”

Beboer og deltager på turen

Som med alle andre aktiviteter i huset skulle det dog ske i et samarbejde. Line teamede derfor op med to kvinder, som havde lyst til at stå for et oplæg om kvinder, køn og kropskultur i Danmark. Der blev desuden inviteret en naturist, som fortalte om sit forhold til kroppen, og der blev drøftet strækmærker, kropsbehåring, og hvor komplekst det kan være at frigøre sig for snærende normer.

– Det er som om, vi har én måde at tænke om kroppe på, når vi er alene, og en anden, når vi er overfor andre. Det ville være dejligt at overkomme, reflekterede en af kvinderne undervejs i workshoppen.

Volden kørt ud på et sidespor for en stund

Josefine var med til at planlægge workshoppen. Til spørgsmålet om, hvorfor hun gerne ville være med, svarer hun:

– Vi er jo alle sammen født ens, kan man sige … Der er ikke noget, der er forkert. Det skal andre ikke bestemme.

Josefine følte ikke selv de store bekymringer ved at tage af sted på spadag. Alligevel synes hun workshoppen gav mening. Særligt oplægget fra hende, der var naturist.

– Jeg blev betaget af evnen til bare at være, fortæller hun.

Selvom et krisecenter er et midlertidigt tilbud, er det vigtigt, at kvinderne allerede under opholdet afsøger og (gen)opdager aktiviteter, som for dem kan være med til at etablere en følelse af normalitet og af hverdag. Det understøtter vi på Kvindehjemmet blandt andet ved at formidle kontakt til lokale tilbud eller arrangere ture ud af huset som for eksempel en spadag. For selvom der måske ikke er meget hverdag over en tur i spa, er det alligevel med til at understrege, at man er et normalt menneske, der planlægger ting og søger ud i verden og oplever på lige fod med alle andre.

Sådan havde Josefine det. Hun havde før været vant til at arrangere ture for andre, og netop derfor synes hun, det var en god oplevelse at være med til at udvikle projektet og stable turen på benene:

– At have et normalt liv med at arrangere noget for nogen. Det synes jeg er fedt. Også at få sine spekulationer kørt ud på et sidespor for en stund og koncentrere sig om noget andet i stedet for hele tiden at have volden siddende fast på skulderne. Ligesom sætte volden lidt på stand-by, ikke?

MERE OM VORES ARBEJDE MED DONATIONER
En dag dumpede en stor makeup-donation fra skønhedsmærket Tromborg ind ad døren. Men hvordan blev en bunke concealere, læbestifter og neglelakker til et længerevarende kunstprojekt om identitet, skønhed og empowerment? Læs artiklen.

Alle nyheder